ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Naser Khaders sygemelding er ovre: Rask og i god form

1. august sluttede Naser Khaders sygemelding fra Folketinget. Han er rask, skriver han på Facebook.

Naser Khader, folketingsmedlem (K) Philip Davali/Ritzau Scanpix
Naser Khader, folketingsmedlem (K) Philip Davali/Ritzau Scanpix

Naser Khader (K) er tilsyneladende klar til at vende tilbage til Christiansborg.

Hans sygemelding sluttede nemlig 1. august, oplyser han i en sms til Ritzau, og på sin Facebook-profil skriver han, at han er tilbage.

- I am back - rask og i god form.

- Jeg er ikke perfekt, men jeg elsker Danmark og er klar til kamp, skriver han.

Khader har været sygemeldt med stress siden april. Sygemeldingen kom, efter at debattører og kritikere fortalte om, at han havde forsøgt at skræmme dem ved blandt andet at kontakte deres arbejdsgivere for at lægge et pres på dem.

- Undskyld. Jeg mistede overblikket hen ad vejen i min politiske kamp. Og nogle gange har jeg endda tabt hovedet, skrev han i april, efter at beskyldningerne var kommet frem.

/ritzau/


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis