ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Morgenbriefing: Kinesiske aktier stiger på fremskridt i handelskrig, Carlsberg jagter rivaler i Asien

Her er overblikket over mandagens vigtigste erhvervshistorier.

Kinesiske aktier stiger på optimisme om handelforhandlinger
Den amerikanske præsident, Donald Trump, sagde søndag i et tweet, at der var opnået fremskridt i forhandlingerne med Kina i handelskrigen, og toldforhøjelser, der var planlagt til 1. marts, er udskudt. Det har løftet stemningen blandt asiatiske investorer, der har sendt det ledende aktieindeks iShanghai3,3 pct. i vejret mandag formiddag.Nikkeii Japan er steget 0,7 pct. ogHang Sengi Hong Kong er steget 0,3 pct.

Amerikanske aktier sluttede fredag med små stigninger.
  • S&P 500: +0,6 pct.
  • Dow Jones: +0,7 pct.
  • Nasdaq: +0,9 pct.
Pape: 200.000 færre skal betale topskat i 2023
De Konservative vil hæve topskattegrænsen med 120.000 kr., siger formand Søren Pape Poulsen til Børsen. Forslaget møder dog ikke megen politisk medvind. (Børsen)

Carlsberg jager konkurrenterne i Asien
Efter større oprydning står Carlsberg med store muligheder i Asien, skriver Børsen. Udfordringen er at vokse og samtidig løfte indtjeningen, så det danske bryggeri ikke sakker bagud i forhold til konkurrenterne. (Børsen)

De største advokathuse buldrer frem
De 10 største danske advokathuse sidder på en stadig større del af branchens omsætning. Det giver interessekonflikter, og ifølge en af de mindre advokater giver det også mere dårlig omtale. (Finans)

HR-direktør: Headhunterne svigter kvinderne
Headhunterne bærer en stor del af ansvaret for, at der er så få kvinder på topposterne i dansk erhvervsliv. Sådan lyder det fra Novozymes’ HR-direktør, Anne Bisbjerg Lee, der mener headhunterne forsømmer at indstille kvindelige kandidater. Det afvises af to headhuntere. (Berlingske)

Santa Fe-frasalg på 388 mio. kr. glipper
Et stort frasalg er gået i vasken for den hårdt prøvede logistikvirksomhed Santa Fe, det tidligere Østasiatisk Kompagni. Santa Fes immigrationsforretning skulle være solgt til pas- og visumudstederen Cibt for 388 mio. kr., men Cibt er sprunget fra pga. et andet tilbud, oplyste Santa Fe i weekenden. (Børsen)

Fagfolk: Ministerium overskred beføjelser ved direktørs fratrædelse
Flere fagfolk mener ikke Beskæftigelsesministeriet håndterede tingene korrekt, da direktøren for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø forlod jobbet i november. Fratrædelsen skyldtes, at NFA havde overset advarsler om grænseværdierne for et kræftfremkaldende stof, men ministeriet har overskredet sin bemyndigelse, lyder det fra en professor i forvaltningsret. (Berlingske)

Flest tabere blandt nye børsselskaber
Ni ud af 13 selskaber, der blev børsnoteret i 2017 og 2018, har i dag en lavere aktiekurs end udbudskursen, viser en opgørelse, Finans har lavet. (Finans)

Det skriver cheferne
Ventre-politiker Jan E. Jørgensen mener der er noget galt med det digitale leksikon Wikipedia.


Perspektiv & Debat
Børsen mener: Hold hovedet koldt i den grønne konkurrence
En stribe partier kæmper om at fremstå som de mest ambitiøse i forhold til grøn omstilling. Men ingen har været i stand til at fremlægge udspil, der kan samle bredt uden at gøre stort indhug i statskassen, skriver Børsens politiske kommentator, Helle Ib, i dagens leder. (Børsen)

Redaktionen anbefaler
Ovedreven opmærksomhedskrævende attitude: Sådan blev Chanel en milliard-forretning under Karl Lagerfeld
Under ledelse af Karl Lagerfeld, der døde tirsdag 85 år gammel, voksede Chanel fra et elsket og indflydelsesrigt navn til en global 10 milliarder dollar modemaskine. (Børsen)

Det sker i dag
Detailomsætningen. Danmarks Statistik er klar kl. 8 med tal for detailsalget i januar
Uddelingen af Oscar-statuetter, The Academy Awards, finder sted i Los Angeles tidligt mandag morgen dansk tid.

Forresten, så får stjernerne til Oscar-uddelingen, som foregår tidligt mandag morgen dansk tid, sponserede luksusgaver for 1 mio. kr., skriver Finans. Gavepakken, som er så stor, at den bliver leveret direkte til stjernernes dør, indeholder ifølge Forbes bl.a. smykker, tøj og et luksuscruise for to personer til Island, Galapagos eller andre eksotiske destinationer - inklusive en privat kok.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis