ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Morgenbriefing: Hvidvaskjæger brugte selv skattelyselskaber, norsk pakkekæmpe angriber i Danmark

Her er overblikket over fredagens vigtigste erhvervshistorier.

Succes med ny diabetes-tablet er afgørende for Lars Fruergaard
Succes med den kommende lancering af en diabetestablet kan definere karrieren for Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen. Satsningen skal bringe diabetesgiganten ind på tabletdelen af diabetesmarkedet, hvor Novo Nordisk ikke er til stede i dag, og hvor 70 pct. af diabetikerne befinder sig. (Børsen)

Bill Browder brugte selv skattely til sine selskaber
Hvidvaskjægeren Bill Browder, der har en fremtrædende rolle i afsløringerne af suspekte pengestrømme i banker, har selv brugt selskaber i skattely-destinationer som Cypern og De Britiske Jomfruøer, skriver Finans. Browder har også brugt det panamanske advokatfirma Mossack Fonseca, der er blevet kritiseret for at hjælpe med systematisk skatteunddragelse. (Finans)

Norsk pakkegigant angriber Postnord og GLS i Danmark
Den norske pakkegigant Bring vil aflevere to mio flere pakker i Danmark i løbet af 2019 og dermed udfordre de to største spillere, Postnord og GLS. Bring vil bl.a. udnytte, at nethandlen vokser 15-20 pct. om året. (Børsen)

Topchefer stiger i løn

En gennemgang af lønnen for 18 topchefer i store, danske virksomheder, viser ifølge Berlingske en gennemsnitlig lønstigning på knap 16 pct. Kun tre er faldet i løn, Anders Dam fra Jyske Bank, Thomas Woldbye fra Københavns Lufthavne og Lars Rasmussen, der sidste år fratrådte i Coloplast. (Berlingske)

Skatteministeren vil droppe udbud af advokatopgaver efter strid med Bech-Bruun
Efter et slagsmål med advokatfirmaet Bech-Bruun hælder skatteminister Karsten Lauritzen (V) mod at droppe udbud og i stedet lade Kammeradvokaten klare alle Skatteministeriets advokatopgaver. Ministeren mener Bech-Bruun havde interessekonflikter i en undersøgelse af svindel med udbytteskat. (Berlingske)

Nyt underskud til Asger Aamund
For tredje år i træk noterer erhvervsmanden Asger Aamund underskud i hans personlige venturekapitalselskab. A.J. Aamund har tabt over 8 mio. kr., viser 2018-regnskabet, hvilket især skyldes kurstab i biotekselskab Bavarian Nordic. (Børsen)

Markeder
Skuffende tal for Kinas industriproduktionen og detailsalg var torsdag med til at lægge en dæmper på amerikanske aktier, og de ledende indeks lukkede med meget små udsving.
  • S&P 500: -0,1 pct
  • Dow Jones: +0,03 pct.
  • Nasdaq: -0,2 pct.
Aktier i Asien ligger midt på handelsdagen til stigninger. Shanghai-indekset er steget 1,7 pct. mens Hang Seng og Nikkei ligger til plusser omkring 1 pct.

Det skriver cheferne
Jørgen Ramskov, chefredaktør på Radio24Syv, slår radioens linje fast, efter at et opsigtsvækkende interview med Ghita Nørby, hvor hun langer voldsomt ud efter journalisten, har vakt debat.


Perspektiv & Debat
Analyse: De har øget udlånet - men pæne kunder dropper nu Danske Bank
Ved hjælp af rabataftaler med fagforeninger i Norge og Sverige har Danske Bank kunnet øge udlånet markant. Men der er også en udfordring ved fagforeningskunderne: De er så utroligt pæne, skriver Tor Johannesson, finansjournalist på Børsen, i en analyse. (Børsen)

Redaktionen anbefaler
Pengemangel sendte bykonges milliardprojekt i graven
Nordic Water Universe skulle opføres i Høje-Taastrup og være verdens femtestørste vandland, og talsmand Ulf Høyen sagde i 2017 at der var sikret 2,2 mia. kr. til at bygge den første af i alt fem etaper. Men da milliardprojektet i november blev lagt i graven, var der ikke engang penge til at købe en grund for 84 mio. kr. (Børsen)

Det sker i dag
  • Andersen & Martiniårsregnskab. Børsnoterede Andersen & Martini er med en omsætning på en lille mia. kr. en af Danmarks største bilforhandlere. For et par måneder siden nedjusterede Andersen & Martini forventningerne til årsresultatet fra 5-10 mio. kr. til 1-2 mio. kr. som følge af problemer med Opel-forretningen.
  • H+H Internationalårsregnskab
  • Tivoliårsregnskab
  • Egmontårsregnskab
Forresten, så viser et schweizisk forsøg, at det påvirker ostes smag, hvis der bliver spillet musik for dem. Ni 10-kolos Emmentaler-oste blev placeret i separate kasser og udsat 24-7 for musik som Mozart og Led Zeppelin. Den ost, der fik kraftigst smag, var den der havde lyttet til hip-hop-gruppen A Tribe Called Quest, skriver Reuters. (Reuters)

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis