ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Morgenbriefing: Bios går efter tidligere Falck-chef, pensionsboss advarer mod Socialdemokratisk udspil

Her er overblikket over torsdagens vigtigste erhvervsnyheder.

Bios vil gå efter tidligere Falck-topchef
Hollandske Bios er på vej med et trecifret millionkrav mod Falck, efter at den danske redningskoncern misbrugte sin markedsposition under en kampagne mod Bios. Men Bios’ topchef, Stef Hesselink, vil også politianmelde en række centrale personer i sagen, bl.a. tidligere Falck-topchef Allan Søgaard Larsen. (Børsen)

PFA-boss advarer mod pensionsudspil fra Socialdemokratiet
Allan Polack, topchef i pensionsselskabet PFA, advarer mod Socialdemokratiets pensionsudspil, der lægger op til, at mange kan gå tidligere på pension. I stedet for at gøre pension til en objektiv ret, skal man fokusere på dem, der er nedslidte, mener Polack. (Børsen)

Planer om tvungen it-overvågning vækker harme
Staten vil gratis tilbyde en sikkerhedsløsning til udvalgte firmaer for at beskytte vigtige dele af det danske samfund. Det vækker harme hos private leverandører af it-sikkerhed, der mener det er unfair konkurrence og en antydning af, at branchen ikke kan sit arbejde, skriver Finans. (Finans)

Fleggaard-familien slår rekord
Én af Danmarks største familieejede koncerner, Fleggaard, der er mest kendt for sine grænsehandelsbutikker, opnåede sidste år rekordsalg på 7 mia. kr. og en indtjening på lidt over 500 mio. kr. Indtægterne fra grænsehandel står stille, men salg af et hotel og stigende engrossalg trækker op. (Børsen)

Grundfos vil skrue op for service
Pumpekoncernen Grundfos vil satse hårdere på sin forretning inden for service, f.eks. rådgivning om optimering af produktion. Ifølge direktør Thomas Rosenkilde Anderson er service og digitalisering centrale elementer til at sikre, at Grundfos ikke kun er afhængig af salg af fysiske produkter. (Finans)

Kåre Schultz giver Lundbeck en lammer: Teva lancerer ny kopi i USA
Den tidligere topchef i Lundbeck, Kåre Schultz, der nu er topchef i israelske Teva Pharmaceuticals, sender nu en kæberasler afsted til sin tidligere arbejdsgiver. Som det første selskab lancerer Teva en kopi af Lundbecks epilepsimiddel Sabril på det vigtige amerikanske marked. (Børsen)

Markeder
Amerikanske aktier gik efter fem dage med stigninger en anelse tilbage onsdag. USA-præsident Donald Trumps store State of the union-tale tirsdag aften indeholdt ikke hverken skræmmende eller opmuntrende nyheder til de finansielle markeder, der er i venteposition, bl.a. indtil der kommer nyt om handelskrigen mellem USA og Kina.
  • S&P 500: -0,2 pct.
  • Dow Jones: -0,1 pct.
  • Nasdaq: -0,4 pct.
Det ledende Nikkei-indeks i Japan ligger torsdag formiddag til et lille fald. Aktiemarkederne i Kina og Hong Kong er lukkede pga. det kinesiske nytår.

Det skriver cheferne
Bernie Sanders, tidligere demokratisk præsidentkandidat, giver sit take på aktietilbagekøb.


Perspektiv & Debat
Her er Casper von Koskulls tre store udfordringer
Nordea er ikke ligefrem en imponerende forretning. Forrentningen af egenkapitalen er i bund i forhold til andre nordiske storbanker og kundetilfredsheden i Danmark og Sverige er lav, skriver Børsens redaktionschef, David Bentow, i en analyse påBørsens nye finansmedie, Børsen Pro. (Børsen Pro)

Redaktionen anbefaler
"Er du Morten Felding fra Atea? - vi er her for at anholde dig"
En sommermorgen i 2015 blev Ateas topchef Morten Felding arresteret og afhørt i danmarkshistoriens største bestikkelsessag. For den 53-årige topchef har de seneste fire år været én lang, sej kamp for at genoprette tilliden til Atea. (Børsen)

Det sker i dag
Regnskaber
  • 08:00 DFDS årsregnskab
  • 08:00 DSV årsregnskab
  • 08:00 Matas kvartalsregnskab
  • 08:00 ATP årsregnskab
  • 08:30 Vestas årsregnskab
  • 10:00 Maersk Drilling årsregnskab
  • ALK-Abelló, årsregnskab
Andet
  • EU-delegation undersøger Danske Bank-skandalen. Torsdag og fredag besøger en delegation fra Europa-Parlamentets skattesnydsudvalg København for at undersøge Danske Bank-skandalen.

Forresten, så steg den samlede løn til Carlsbergs topchef, Cees 't Hart, i 2018 22 pct. til 52,5 mio. kr., fremgår det af det friske årsregnskab. Carlsberg-chefen har en fast løn på 12,3 mio. kr., en kontantbonus og en aktiebaseret løn til en værdi af 27 mio. kr.

OBS!Prøv Børsens nye finansmedieBørsen Pro, der i dag bl.a. fortæller om, hvordanNordea vil bremse kundeflugteni Danmark.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis