Minibørs vil vokse sig stor
Dansk AMP vil være handelsplads for de mindre og mellemstore danske selskaber. Det har været en lang sej kamp, men nu er tingene ved at vende for den autoriserede markedsplads, der vil hente nye virksomheder ved at tilbyde handel med medarbejderaktier
19. maj 2005 KL. 00.00
Gem til senere
I en tid, hvor der er langt mellem, at der noteres nye aktier på Fondsbørsen, kunne Dansk Autoriseret Markedsplads sidste år føje fire selskaber til kurslisten, der for tiden tæller 13 mindre og mellemstore danske virksomheder. Samtidig steg omsætningen fra 45 mio. kr. i 2003 til 219 mio. kr. i 2004.