ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Mens du sov: Trumps økonomiske toprådgiver går af

Toprådgiver træder tilbage

Donald Trumps øverste økonomiske rådgiver Gary Cohn siger op. Har har været en skarp kritiker af præsidentens planer om en straftold på importeret stål og aluminium, og ifølge kilder stod han til at tabe en intern magtkamp i administrationen om dette emne, som han har kæmpet for at få præsidenten til at skifte mening om.

Nu ser det ud til, at han har sat sin stilling ind på det. Det Hvide Hus insisterer dog på, at der ikke er nogen enkeltårsag bag Gary Cohns fratrædelse. Gary Cohn ventes af forlade sin post inden for de kommende uger.

Kort efter meddelelsen fra Gary Cohn lød det fra Det Hvide Hus, at man overvejer at slå ned på kinesiske investeringer i USA og indføre told på en en bred vifte af produkter.

Negativ modtagelse


Hans afgang fik en blandet men mest negativ modtagelse på markederne i Asien, hvor indeks svingede fra tab til gevinster og tilbage til tab igen. 

Nikkei-indekset i Japan falder 0,6 pct., Hang Seng i Hong Kong falder omkring 0,3 pct. og også i Australien og Indien er der minusser. 

USA-aktier steg - nye tæsk til bitcoin


For tredje handelsdag i træk sendte investorerne de amerikanske aktieindeks i plus.

På kryptovalutamarkedet fik den meget omtalte bitcoin omvendt tæsk. Den digitale mønt faldt med 8,3 pct. og har nu tabt 17 pct. af sin værdi alene i 2018.  

Dow Jones steg med 0,04 pct., S&P 500 med 0,27 pct. og Nasdaq med 0,56 pct. Dermed fortsætter pilen op efter sidste uges generelle nedtur, der blev udløst af præsident Donald Trumps udmelding om, at han vil hæve toldsatsen på udenlandsk stål og aluminium med hhv. 25 pct. og 10 pct.

Siden weekenden har flere prominente, magtfulde skikkelser i USA dog indtrængende bedt Trump om at droppe planerne, der risikerer at føre til en global handelskrig mellem verdens største økonomi og dets allierede. 



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis