Ligesom de amerikanske aktier i går havde svært ved at finde ud af, om mundvigene skulle vende op eller ned, så er der i dag blandede signaler fra de asiatiske markeder.
I Japan er Nikkei 225-indekset oppe med knap 0,6 pct. Kospi-indekset i Sydkorea er med på samme bølge med et plus på omkring 1,4 pct. mens store kinesiske indeks kæmper med bundlinjen.
Således ligger Shanghai Composite til et fald på omkring 1 pct. og Hang Seng-daler med knap 0,7 pct.
Blandt dagens nyheder er et regnskab fra teknologigiganten Samsung - verdens største producent af smartphones - der vidste, at virksomheden har været i stand til at hæve sin profit. Aktien ligger til at stige over 2,5 pct.
Stående bifald til Macron
Den franske præsident Emmanuel Macron benyttede lejligheden under sit besøg i Det Hvide Hus til at tale til den amerikanske kongres, hvor han fordømte bl.a. nationalisme, som ifølge ham er en trussel mod den globale velstand.
Emmanuel Macron talte også for, at USA skulle vende tilbage til den internationale FN-klimaaftale.
Talen blev straks tolket som et angreb på den amerikanske præsident Donald Trump og hans politiske linje og slogan ”America First” og det udløste en tre minutter lang stående ovation.
Uroligt amerikansk aktiemarked
Aktieinvestorerne kunne ikke helt beslutte sig for onsdagens humør, derfor faldt og steg de tre ledende aktieindeks dagen igennem.
Men i de afgørende, sidste minutter fyrede optimisterne op for handlen, og dermed sneg både Dow Jones og S&P 500 sig op i mindre plusser - henholdsvis 0,24 pct. og 0,18 pct.
Derimod tabte Nasdaq terræn med et minimalt fald på 0,05 pct.
Nasdaq vil handle med kryptovalutaer
Nasdaqs adm. direktør, Adena Friedman, lægger op til, at børsen fremover skal handle kryptovalutaer som f.eks. bitcoin. Til CNBC sagde direktøren onsdag, at hvis interessen for kryptovalutaer stiger, vil Nasdaq gerne være med til at sikre et reguleret marked.
Desuden har Nasdaq onsdag meldt ud, at det indleder et samarbejde med kryptovaluta-handelsplatformen Gemini.