ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Mens du sov: Nedtur til asiatiske aktier

De asiatiske aktier har handlet under pres efter de amerikanske indeks lukkede stort set uændrede mens renterne på amerikansk statsgæld fortsatte med at stige. Det skriver nyhedstjenesten cnbc.com

Japanske Nikkei faldt således med 1,3 pct. Blandt dagens store tabere befinder teknologiproducenter som Softbank, lige som flyselskabet Ana Holding falder med over 4 pct. 

I Sydkorea står det også halvsløjt til, da Kospi-indekset er nede med godt 1,5 pct. Her er det især elektronikgiganten Samsung der har en hård dag, og falder med mere end 3 pct.  

I Kina står der også røde tal på skærmene. Shanghai Composite er nede med 0,51 pct. og handler dermed på sit laveste niveau i to uger, mens Hang Seng-indekset befinder sig lige syd for nulpunktet. Særligt finansaktierne har trukket mundvigene ned med fald til Bank of China og HSBC som selskaber, der handler under gårsdagens niveau. 


Status quo på Wall Street - ny nedtur for bitcoin


Der var ikke meget at skrive hjem om i torsdagens aktiehandel i USA.

De tre ledende indeks lukkede således mere eller mindre, som de startede dagen. S&P 500 faldt minimalt med 0,07 pct., Dow Jones krøb op med 0,15 pct., mens Nasdaq faldt en smule bagud med -0,35 pct. 

Dagens helt store samtaleemnerne på markederne var dog bitcoins fortsatte fald fra tinderne. Et fald på 12 pct. betyder, at en bitcoin nu skifter hænder for 8796 dollar, hvilket står i skarp kontrast til rekorden på 19.511 dollar 18. december sidste år.

Ifølge Bloomberg er værdien på bitcoin-markedet skrumpet med 44 mia. dollar i årets første måned. En del af nedturen skyldes ifølge finansmediet stigende bekymring blandt investorerne for øget regulering omkring kryptovalutaen og om dens generelle holdbarhed på længere sigt. 

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis