ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Mens du sov: May tæt på Brexit-aftale, Ambu-topchef lægger lønpakke på 500 mio. frem

Her er onsdagens vigtigste erhvervsnyheder.
 
Whistleblower-advokat beskylder Danske Bank for at true klient
Den tidligere chef for Danske Banks baltiske handelsaktiviteter, Howard Wilkinson, der har råbt op internt om bankens massive hvidvaskskandale, føler sig truet af Danske Bank. Det oplyser Howard Wilkinsons amerikanske advokat, Stephen M. Kohn. Wilkinson har ifølge advokaten modtaget et brev fra banken, hvor de advarer om, at han kan blive retsforfulgt, hvis han røber for meget. (Børsen)

Theresa May enig med EU om udkast til brexit-aftale
Efter måneders intense forhandlinger om brexit sikrede EU og Storbritannien tirsdag et gennembrud og er nu enige på forhandlerniveau om et udkast til en skilsmisseaftale. Den britiske premierminister, Theresa May, har hasteindkaldt sin regering til et regeringsmøde om brexit onsdag eftermiddag. (Børsen)

Amerikanske Pfizer vil sprænge Novo Nordisks milliardforretning
Den amerikanske medicinalkæmpe Pfizer har ambitioner om at smadre det nuværende marked for lægemidler mod blødersygdomme og dermed barbere milliardindtægter væk fra danske Novo Nordisk. Pfizer er langt med en satsning på genterapi, der ifølge selskabet kan revolutionere området for blødersygdomme. (Finans)

Eks-overvismand: Der er klare tegn på overophedning
Dansk økonomi og arbejdsmarkedet styrer mod en uundgåelig overophedning. Sådan lyder advarslen fra tidligere overvismand Torben M. Andersen efter at beskæftigelsen både i den private sektor og i det offentlige er steget voldsomt. (Børsen)

Ambu-topchef lægger lønpakke på halv milliard frem: »Jeg har det rigtig fint med det«
Ambu-topchef Lars Marchers lønpakke er nu fuldt tilgængelig for offentligheden, og Marcher opfatter det som "helt naturligt, at vi bliver 100 pct. transparente," fortæller han i et interview med Finans. Marchers lønpakke indeholder en årsløn på 19 mio. kr. og en optionsgevinst på over 500 mio.kr. (Finans)

Google-selskab tæt på at lancere taxatjeneste med selvkørende biler
Google er på vej med verdens første kommercielle taxatjeneste, der tilbyder kunder at blive fragtet rundt i selvkørende biler. Det er den amerikanske it-gigants datterselskab Waymo, som ifølge Bloomberg er på vej med de selvkørende biler i byen Phoenix i staten Arizona. (Finans)

Markeder
Efter mandagens solide fald var det tirsdag hop på stedet for amerikanske aktier. Nasdaq sluttede uændret mens S&P 500 faldt 0,15 pct. og Dow Jones lukkede med et minus på 0,40 pct.
Det britiske pund steg tirsdag efter nyheden om, at den britiske premierminister, Theresa May, er tæt på en Brexit-aftale.
Aktier i Asien er onsdag åbnet blandet med en stigning til Nikkei i Japan på 0,3 pct. og små tab i Hong Kong og Shanghai.

Det skriver cheferne
Brian Chesky, medstifter af boligapp’en AirBnB, vil hjælpe andre end turister

Airbnb is committing $5 million over the next three years to help address homelessness in San Francsico.

— Brian Chesky (@bchesky)
13. november 2018

”>

Jyske Bank-topchef Anders Dam noterer, at det ikke kun er bankerne, der kommer i karambolage med hvidvask-reglerne

Kok fik kontanter efter fest - straffes for hvidvaskhttps://t.co/DbepdUXRyZ

— Anders Dam (@DamAnders)13. november 2018

”>

Perspektiv & Debat
Børsen mener: Nemt at betale sin skat med glæde
Det er stærkt uhensigtsmæssigt, at det næsten kræver en udvidet revisoreksamen at gennemskue, hvad man skal betale i skat. Men skatteopkrævningen er bedre end sit rygte, så medarbejderne i Skat kan godt ranke ryggen trods det negative fokus i debatten, skriver Børsens cheføkonom og perspektivredaktør Steen Bocian iBørsens leder

Redaktionen anbefaler
"Siger en medarbejder op ved jeg projektet er lykkedes"
I it-virksomheden Askcody er det mennesket, der er i fokus. CV og erfaring er kastet ud ad vinduet, og i stedet er det en filosofisk tankegang, der gennemsyrer både rekrutteringsproces og dagligdag. (Børsen)


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis