Kl. 10.00: Jeg vågner sammen med min datter,Kenya. Nogle gange bliver den også 10.30. Der er ingen alarm, der ringer. Det er en del af den luksus, vi har, når det er weekend, og jeg elsker at sove længe, så hvis ikke det tog meget af dagen, kunne vi faktisk godt sove endnu længere.
Kl. 11.00: Efter vi har puttet i sengen,får vi altid morgenbrød fra vores yndlingsbager, Batting. De har udsolgt hver weekend, så vi skal bestille i god tid. Heldigvis vågner Remee tidligt, så han kan bestille. Den får ikke for lidt, der skal både være til lørdag og søndag. Surdejsbrød, boller med kardemomme i og croissanter. Det er afhængighedsskabende. Vi prioriterer at sidde længe sammen og spise morgenmad, fordi det hele går så hurtigt i hverdagene. Fordi Kenya elsker at sidde og underholde, har vi indført noget, der hedder taletid, så vi andre også kan få et ord indført.
Kl. 12.00: Jeg arbejder næsten altid i weekenden.Jeg kan godt lide at være forud inden ugen, der kommer. Det er en rar tilfredsstillelse. Jeg har en tøjkollektion, der udkommer 28. maj med NA-KD, og jeg arbejder lige nu på at færdiggøre den og alt det, der skal laves op til lanceringen.
Kl. 14.00: Så er det legetid.Vi går på picnic og tager frugt, rugbrødsmader og te med. Vi bygger også huler i vores stue. Det er Kenya blevet dygtig til i den her coronatid. Så ligger vi under hundrede tæpper og puder og ser Disney-film og spiser popcorn.
Kl. 16.00: Nu skal vi ud,så vi får noget tøj på og cykler en tur til dyrehaven i vores ladcykel eller går en tur langs vandet og kigger efter krabber med spand og fiskenet, så vi kan motivere Kenya til at komme ud, selvom hun hellere vil være hjemme. Vi har ikke fanget noget endnu, men det er godt at have et mål med turen.
Kl. 19.00: Det er vigtigt,at vi ikke spiser senere. Så vi har tilberedt noget nemt mad, for der er ingen af os, som brænder for at stå i køkkenet. Kenya skræller altid gulerødderne. Det betyder meget for mig, at vi spiser ved vores spisebord i weekender, når vi har mere tid. I hverdagen kan vi nemlig hurtigt ende med at spise foran fjernsynet.
Kl. 20.30: Når Kenya sover,er det forældretid. Og selvom vi godt kan lide tanken om en god lørdag aften med vin, så når vi kun at tage én tår hver, inden cola og chips kommer frem. “Game of Thrones” kører imens. Vi er nogle late blommers, der først lige er gået i gang med den, og vi er blevet helt opslugte. Den værste scene indtil videre har helt klart været, da Rob Stark blev slået ihjel med sin nye kone. Der er mange ting, der er frustrerende i den, og den er mere voldsom, end jeg havde regnet med. Men den er så spændende, at man er nødt til at se mere.
Kl. 01.00: Alt afhængigt af,hvor opslugte vi bliver, så kan klokken godt blive mange, før vi går i seng.