Når Mogens Jensen kommer spadserende ned ad Christiansborgs gange, har han ofte et lille underfundigt smil på læben – som om han lige har hørt noget sjovt. Og Mogens Jensen, der i morgen fylder 50 år, er på sin egen vis også en slags ekspert i at fremkalde smil hos andre. For selv om han først og fremmest er en af landets mest indflydelsesrige kulturpolitikere, så er han særligt i politiske kredse kendt som det tætteste, man kommer på en socialdemokratisk revystjerne.De skrå politiske brædder er dog kun en nebengesjæft for den erfarne politiker, der det meste af sin politiske karriere har beskæftiget sig med kulturpolitik. Fra han som 19-årig blev medlem af Socialdemokratiets kulturudvalg til at være sit partis hovedforhandler på medieforligene i 2010 og 2012.