ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Mandefald for topledere på topmøde

Erhvervslivets Klimatopmøde melder udsolgt. Men det er kun en lille del af deltagerne, der egentlig er topledere for verdens virksomheder.

Først lød overskrifterne, at 1000 erhvervsledere ville komme til København til topmødet. Nu lyder det officielle tal fra arrangørerne på 550 virksomhedsledere.

Men reelt er antallet af administrerende direktører - altså de rigtige topledere - dog nærmere 300, erkender Erik Rasmussen, direktør for Mandag Morgen, der står bag topmødet.

De øvrige deltagere fordeler sig på en lang række andre funktioner såsom forskellige underdirektørfunktioner, lobbyister, politikere og repræsentanter fra græsrodsbevægelser.

Erik Rasmussen understreger dog over for borsen.dk, at han i sidste uge kunne melde udsolgt til topmødet, der ifølge flere kilder opererer med et budget på over 35 mio. kr.

Af danske topledere deltager blandt andre Vestas' Ditlev Engel, Mærsks Nils Smedegaard Andersen, Dong Energys Anders Eldrup samt Novozymes' Steen Risgaard og Carlsbergs Jørgen Buhl Rasmussen.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis