EU Kommissionens uanmeldte razzia hos A.P. Møller-Mærsk rejser spørgsmål ved om de interne spilleregler overhovedet er gode nok, hvis koncernen ender med at blive dømt for at bryde loven.
Det vurderer lic. jur. og ekspert i EU's konkurrenceret Peter L. Vesterdorf, efter Mærsk i dag forklarer, at embedsmænd fra EU i disse dage forfølger en mistanke om, at containergiganten Maersk Line har koordineret priser på ruterne til og fra Europa og misbrugt sin dominerende stilling.
"Værdien af de såkaldte compliance programmer kan i høj grad diskuteres, hvis Mærsk først ransages og siden bliver dømt for at overtræde konkurrencereglerne. Der har været andre eksempler, såsom i SAS, hvor der også var compliance-programmer, men hvor virksomheden også blev dømt for at overtræde konkurrence-reglerne," siger Peter L. Vesterdorf.
I værste fald risikerer rederigiganten en milliardbøde.
Undervist i EU-ret siden 2002
Compliance programmerne dækker over, at en virksomhed træner medarbejderne i de konkurrencemæssige spilleregler, for at undgå at man går over stregen. Hos Mærsk blev disse programmer indført af den tidligere topchef, Jess Søderberg, i 2002, efter at Mærsk havde fået flere bøder for ulovligt kartelsamarbejde - både til vands og i luften.
SAS har en fælles fortid med Mærsk på denne front, idet det daværende Maersk Air og SAS i 2001 blev dømt for ulovligt at have delt det nordiske luftrum mellem sig.
Også det daværende Maersk Line fik domme imod sig, fordi man samarbejde lidt for tæt med konkurrenterne i såkaldte konferencer på de globale hovedruter.
Begge steder er der siden strammet op, men SAS Cargo fik alligevel en bøde for tre år siden for et ulovligt samarbejde på fragtområdet.
Raid ej lig med sag
Trods dagens razzia, der ifølge Mærsks informationsafdeling kan fortsætte 4 dage endnu, er det dog alt for tidligt at dømme virksomheden endnu, påpeger professor og ekspert i EU-ret, Peter Mølgaard, fra CBS.
"EU Kommissionen reagerer på en mistanke, og leder efter beviser ved disse raids. Men det sker ofte, at de ikke finder noget mistænkeligt og derfor kan det sagtens ende med, at der ikke er nogen sag," siger han.
Derfor mener han, det er for tidligt at konkludere om Maersk Line har overtrådt konkurrencereglerne. Mærsk selv er heller ikke i tvivl om, at reglerne er blevet overholdt.
Astronomisk bøde
Bliver der fundet solide beviser på en lovovertrædelse kan bøden blive ganske betragtelig. Den øvre bødegrænse er 10 pct. af en virksomheds globale omsætning, svarende til en bøde på over 30 mia. kr. i Mærsks tilfælde.
Og det kan blive en skærpende omstændighed, at virksomheden har været dømt tidligere. Det sætter de interne compliance regler i et ekstra perspektiv.