En større og større del af danskernes pensionsopsparing bliver placeret i livrenteordninger, hvor man får en fast udbetaling, uanset hvor gammel man bliver. Alligevel er livrenten stadig et udskældt produkt, mener Britt Ambjørn Christiansen, seniorøkonom i Danica Pension.
“Nogle kan være lidt bange for livrenten, fordi der er en risiko for, at pengene bare forsvinder. Hvis man har sparet op, og man så dør efter eksempelvis et år, så går alle pengene tabt, hvis du har en livrente uden garantier. I den rene form kan man sige: Ja, du indgår i et fællesskab med alle andre, som også har tegnet en livsvarig livrente, og hvis du ulykkeligvis er en af de uheldige, der dør tidligt, så går dine indbetalinger til at sikre dem, som lever længere,” siger Britt Ambjørn Christiansen, som gør opmærksom på, at man kan tilvælge en garantiordning på livrenten, hvis man gerne vil sørge for, at der kommer udbetalinger til ægtefællen, efter at man er død.
Det betyder så bare, at ordningen bliver dyrere.
I den rene form er livrenten en forsikringsordning, hvor personer, som lever kortere end forventet, er med til at finansiere udbetalingerne til personer, som lever længere end forventet. Og livsvarige livrenter fjerner derfor den økonomiske usikkerhed, der knytter sig til usikkerheden om levetiden.
Ændringer af reglerne omkring pension har været med til at skubbe en større del af danskernes pensionsopsparing over i livrente, blandt andet fordi loftet for indbetalinger til ratepension er blevet sænket.
“I 2014 var det 46 pct., der lå i livsvarig livrente, og det er så steget støt hen over årene. Det seneste tal fra 2019 ligger på 50 pct.,” siger Britt Ambjørn Christiansen og fortsætter: “En stor del af det er noget lovgivningsmæssigt. Der er sket et stort fald i indbetalingerne til ratepension, da loftet på indbetalinger blev sænket.”
Hun og Danica Pension anbefaler i de fleste tilfælde, at man fylder ratepensionen op helt til grænsen og derefter sætter resten af pensionsopsparingen ind på en ordning med livrente.
“Det, der er vigtigt, er, at raten kan konverteres til en livrente. Det kan man ikke omvendt. Har du så meget som muligt i ratepension, kan du konvertere den til livrente. Har du alt i livrente, har du ikke nogen fleksibilitet – og det kan jo ellers være rart for nogle,” siger Britt Ambjørn Christiansen.
Marianne Thørs, økonomisk rådgiver og indehaver af virksomheden Confida, er enig i, at det er en god idé at starte med at fylde op på ratepension og sætte resten ind på livrente.
pct. af danskernes pensionsopsparing ligger i livrente
“Jeg synes ikke, man skal springe ratepension over og sætte alt ind på en livrente. Det har noget at gøre med, hvem man gerne vil være solidarisk med. Vil man gerne være solidarisk med alle de andre, der også er forsikret i Danica, eller vil man gerne være solidarisk med sin ægtefælle og børnene, når udbetalingerne går i gang?” siger Marianne Thørs.
Hun anbefaler, at man tænker grundigt over, om man skal have en ægtefællegaranti på sin livrente, så man sikrer den, man er gift med, hvis man selv dør først.
“Hvis ægtefællen har rigeligt og ikke behøver ekstra penge, og man ønsker, at der skal udbetales mest muligt fra livrenten, kan man vælge ægtefælledækningen fra. Men jeg synes, det kræver god rådgivning af kunden, så han eller hun ved, hvad der siges nej til. Det vil generelt være en god idé at få kundens beskrivelse af fravalget på skrift, så arvingerne med egne øjne kan se, at det var på oplyst grundlag, at valget blev taget,” siger Marianne Thørs.
Hun mener heller ikke, at hovedreglen om at sætte det maksimale ind på ratepensionen og fortsætte med at spare op på livrente gælder for alle.
“Det afhænger lidt af, hvad man har sparet op i forvejen og hvor tæt, man er på pensionsalderen. Hvis man ikke har sparet så meget op, og man er tæt på pensionsalderen, er der ret voldsom modregning i de tillæg, man kan få til folkepensionen. Så kan det i nogle tilfælde være endnu bedre at spare op på en aldersopsparing, fordi den ikke giver modregning i tillæggene,” siger Marianne Thørs.
Nogle selvstændige har også særlige muligheder for at spare store beløb op, når de sælger deres virksomhed, og kan derfor overveje andre ordninger end den, man normalt bliver anbefalet. Men for de fleste er det altså en god idé at spare op på ratepension og så overveje, om den skal konverteres til livrente, når pensionen skal udbetales.
“Forventer man at blive rigtig gammel, er der en god chance for at vinde lotteriet. Hvis chancen er ca. 60 pct. som mand, når man er 69 år, så er vi ude i knapt så gode odds
Marianne Thørs, Confida
“Når man nærmer sig det tidspunkt, hvor man skal have udbetalt pensionen, så skal man se på, hvad der er vigtigst for en. Det kan være, at man kun er sig selv, og ikke er blevet gift og har fået børn. Så kan det give god mening, at man laver opsparingen om til livrente,” siger Marianne Thørs.
Men selvom man ikke har nogen pårørende, som kan gå glip af udbetalinger, når man er død, kan man stadig risikere ikke at leve længe nok til, at man har tjent livrenten hjem.
“Forventer man at blive rigtig gammel, er der en god chance for at vinde lotteriet. Hvis chancen er ca. 60 pct. som mand, når man er 69 år, så er vi ude i knapt så gode odds. Vælger man at få maksimale udbetalinger fra livrente, må man håbe på, at man bliver ældre end gennemsnittet,” siger Marianne Thørs.
Hvor gammel skal man så blive for at tjene livrenten ind? Danica har regnet på, hvor længe man skal leve for at tjene på livrenten ved forskellige udbetalingsaldre. En 65-årig har f.eks. tjent livrenten ind efter 19 år, altså som 84-årig. Hvis man kigger på, hvor mange 65-årige kvinder og mænd, der i dag kan forvente at blive 84 år, er det henholdsvis ca. 70 og 60 pct. Starter du først udbetalingen som 75-årig, er livrenten tjent ind ved en alder på 88 år. Godt 57 pct. af de 75-årige kvinder i dag kan forvente at blive 88 år, mens det er tilfældet for godt 46 pct. af de 75-årige mænd.
