I Tyrkiet i sommer læste jeg med stor interesse 'Den Digitale Købmand'. Men hvor Mikael R. Lindholms bog tog udgangspunkt i moder Danmark og vores konkurrencesituationen på verdenskortet, tager Jesper Bove-Nielsens og Christian Ørsteds bog udgangspunkt i virksomhedens forretningsmodel og udnyttelsen af den digitale revolution med internettet i spidsen.Overblik: Der er lagt stor vægt på brugervenligheden i udarbejdelsen af denne bog. Forfatterne gør meget ud af ikke at tabe læserne med de tonsvis af amerikanske fremmedord som branchen er opslugt af. I stedet serveres alt på dansk og i starten præsenteres tilmed en ordforklaring af de ord og termer, som ikke er til at undgå, såsom 'browser' og 'server'. Bogen er lige til at gå til.