ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Ledelse og hudfarver

Diversity Management - ledelse af forskellighed - er ikke kun et amerikansk anliggende. Det er ikke kun i USA, at diversity, f.eks. i form af mennesker med forskellighed i farve, er en realitet. Det er det også i vort land. Diversitet er et ledelsesanliggende, som i de kommende år vil stille private, offentlige og frivillige danske virksomheder, institutioner og organisationer over for meget store udfordringer og muligheder

Jeg sidder i den store foredragssal på Hotel Mount Washington i Bretton Woods i staten New Hampshire i USA. Hotellet og stedet er berømt på grund af de internationale valutaaftaler, der blev indgået her i juli 1944, og som benævnes Bretton Woods systemet. Grundlaget for den Internationale Valutafond og Verdensbanken blev lagt på dette møde, hvor 44 senere FN-medlemslande var repræsenteret. Det er nu juli 1999, og en lille, meget smuk og lidt ældre kvinde går på talerstolen. Vi er et par hundrede mennesker i lokalet. Det er formiddag, og udenfor skinner solen. Mange af de øvrige hotelgæster er på vej ud på de store og smukke golfbaner, der omgiver hotellet. Kvinden, der går mod talerstolen, har en stærk udstråling. Ro, varme, overblik, autenticitet, autoritet og - skal det vise sig - også en god portion selvironi karakteriserer hende. Hun hedder Frances Hesselbein og er lige blevet præsenteret for forsamlingen af professor Peter M. Senge fra MIT i Boston, der leder konferencen. Emnet er ledelse. Man er ikke et sekund i tvivl om, at denne kvinde véd, hvad hun taler om. Hun har været leder stort set hele sit voksne liv. I femten år leder af verdens største frivillige organisation: Det kvindelige amerikanske spejderkorps med mere end tre millioner medlemmer. Nu direktør for The Peter F. Drucker Foundation for Nonprofit Management, der med base i New York arbejder med at forøge vor viden om og kompetencer til at lede specielt nonprofit virksomheder. Du kan finde hende på nettet: www.pfdf.org og info@pfdf.org

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis