ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Lars Kolind går som Oticon-chef

Lars Kolind træder tilbage som administrerende direktør for Oticon, meddeler virksomheden onsdag. Dermed mister
høreapparatvirksomheden i Hellerup en dygtig og utraditionel lederskikkelse. Resultatet har da også været, at aktien med det samme blev
budt ned i kurs.
Ifølge en pressemeddelse fra Oticon træder Lars Kolind tilbage af personlige årsager. Over for bestyrelsen har han begrundet sin afsked
med, at han ønsker at bruge mere tid på andre opgaver, herunder sin familie.
Lars Kolind har over for bestyrelsen understreget, at det er en sund og lønsom virksomhed, han forlader. I år ventes et resultat før skat i
størrelsesordenen 205-210 mio. kr. efter en omsætning på 1,4 mia. kr. Selskabet står stærkt i konkurrence på andre fremstillere af
høreapparater.
Direktør Niels Jacobsen overtager ledelsen efter Lars Kolind. Niels Jacobsen er 40 år og har siden 1992 været ansat som direktør i
Oticon, hvor han sammen med Lars Kolind har udgjort direktion.
William Demant aktien blev kort efter meddelelsen om Kolinds exit forsøgt købt i kurs 325, mens der blev tilbudt aktier til kurs 335.
Aktien var senest handlet til kurs 340, hvilket var uændret fra tirsdag. Omsætningen var på beskedne 2250 stk.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis