Kvinder har 30 pct. mindre til pensionslivet end mænd – og forskellen øges med lønniveauet

Kvinders pensionsformuer er mindre end mænds, selvom kvinderne gennemsnitligt lever længere og trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Pensionsgabet mellem kønnene har været ivrigt debatteret og er blandt andet blevet brugt som argument af fortalerne for at øremærke flere barselsuger til mænd. Kvinders lange barselsperioder er nemlig en del af forklaringen på de mindre pensionsformuer.

“

Jeg tænker, at de kloge kvinder godt kender til denne statistik og derfor sparer op på anden vis for at udligne forskellen eller indgår en ægtepagt med deres mand om deling af pensionsformue

Marianne Thørs, Confida

Jo højere indkomst, jo større forskel på mænd og kvinder, viser tal fra pensionsselskabet Danica. I gruppen med en årsindkomst mellem 250.000 kr. og 500.000 kr. før skat er kvinders pensionsformuer 3 pct. mindre end mændenes. I gruppen med en årsindkomst over 1 mio. kr. er pensionsgabet 19 pct., mens det gennemsnitligt ligger på 30 pct. Tallene dækker kun Danicas kunder, og de samlede tal for hele markedet kan derfor være anderledes.

“En stor del af forklaringen, på at kvinderne har sparet mindre op, er simpelthen, at mændene tjener mere. Vi kan nemlig se, at kvinderne er gode til at sætte en stor del af indkomsten til side til pension, så det er ikke fordi, de ikke får sparet op,” siger Britt Ambjørn Christiansen, seniorøkonom i Danica Pension.

Forskellen skyldes altså ikke, at mændene i de høje indkomstgrupper sætter en større del af indtægten til side. Tværtimod viser Danicas tal, at kvinder generelt er bedre end mænd til at sætte en andel af indkomsten til side til pensionen. Når mænd med højere indkomst har en større pensionsopsparing, kan det skyldes, at de typisk har været en del af den høje indkomstgruppe i længere tid, mens kvinderne for eksempel kan have haft perioder på deltid, mens deres børn var små.

“Hvis mændene har ligget længere tid i de høje indkomstgrupper, så har de også haft bedre tid til at spare op. Det påvirker gennemsnittet for pensionsformuerne. Hvis man sammenligner indbetalingsprocenten, som viser, hvor stor en del af lønnen, man bruger på pension, er den bedre for kvinder end for mænd i samme indkomstgruppe,” siger Britt Ambjørn Christiansen.

Mellem kvinder og mænd, som er helt nye på arbejdsmarkedet, er der ikke nogen stor forskel, men med alderen stiger pensionsgabet, hvilket ifølge Britt Ambjørn Christiansen blandt andet kan forklares med, at det typisk er kvinderne, som går på deltid, mens børnene er små, eller skifter til et mere familievenligt job.

“Der sker et skift omkring slutningen af 30’erne og starten af 40’erne. Det kan jo skyldes, at det også er der, du har dine barsler og perioder med nedsat tid, hvor du prioriterer familien. Hvis du ikke gør noget, så kommer det til at sætte nogle spor i din opsparing,” siger Britt Ambjørn Christiansen.

Hun forventer, at forskellen på mænds og kvinders pensionsformuer vil mindskes med tiden, blandt andet fordi flere i dag får løn under barsel, og de yngre generationer derfor har færre perioder uden indbetaling til pension.

Og de nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at kvinderne allerede er i gang med at hale ind på mændene.

Tallene viser, at kvinderne i gennemsnit havde en pensionsformue efter skat på knap 510.000 kr. i 2020 mod knap 380.000 kr. i gennemsnit i 2015. Det er en stigning på 34 pct.

Tilsvarende havde mændene en gennemsnitlig pensionsformue på knap 680.000 kr. i 2020 mod godt 535.000 kr. i 2015, altså en stigning på 27 pct.

På hele markedet er kvindernes pensionsformuer 25 pct. lavere end mændenes i 2020; altså en mindre forskel end blandt Danicas kunder. I 2015 var forskellen mellem mænds og kvinders pensionsformuer 29 pct. på hele markedet ifølge Danmarks Statistik.

Marianne Thørs, privatøkonomisk rådgiver i virksomheden Confida, glæder sig over, at forskellen mellem mænd og kvinder er mindre blandt de unge.

Hun mener dog ikke, at den vil forsvinde helt, fordi det fortsat er kvinderne, som skruer ned på arbejdsmarkedet, når de får børn.

“Jeg tænker, at de kloge kvinder godt kender til denne statistik og derfor sparer op på anden vis for at udligne forskellen eller indgår en ægtepagt med deres mand om deling af pensionsformue eller kompensation i tilfælde af skilsmisse. For kvinder skal huske, at der kun er én til at sørge for pensionsopsparingen, og det er dig selv. Pensioner deles ikke ved skilsmisse, og mange pensioner kan ikke deles – særligt nu hvor vi primært sparer op på livrenter. Derfor er det ekstra vigtigt at huske dialogen om økonomi, når familiekalenderen skal gå op, og den ene vælger at gå på nedsat tid,” siger Marianne Thørs og gør opmærksom på, at de populære livrenter ofte er besværlige at dele.

Kvinder kan også overveje at øge risikoen i deres pensionsinvesteringer, da det statistisk set på langt sigt vil få formuen til at vokse, mener Anne-Louise Lindkvist, markeds- og kunderådgivningschef i Sampension.

“Kvinder er generelt mindre tilbøjelige end mænd til at vælge investeringsprofiler med høj risiko i deres pensionsordninger, som ellers typisk giver de højeste afkast over en længere årrække. På den måde risikerer kvinderne at gå glip af afkast, som over et helt arbejdsliv måske kan løbe op i flere hundredtusinder kroner. Det kan jo i den grad mærkes på opsparingen i sidste ende,” siger Anne-Louise Lindkvist.

Camilla Schjølin Poulsen, privatøkonom i Nykredit, er enig og har regnet på, hvad en 28-årig kvinde, som hver måned opsparer 10.000 kr. på sin livsvarige pension, kan regne med at få udbetalt livsvarigt hvert år, alt efter hvilken risikoprofil, hun vælger.

Vælger hun lav risiko med en aktieandel på 28 pct., kan hun forvente en udbetaling på 321.561 kr. før skat opgjort i nutidskroner. Vælger hun den højeste risiko med en aktieandel på 75 pct., er hendes forventede årlige udbetaling 421.881 kr. før skat.

“Det er meget vigtigt at understrege, at disse tal aldrig må bruges til at lokke nogen til at tage en større risiko med deres opsparing, end de reelt har det godt med. Man vil helt bestemt få meget større udsving undervejs i opsparingsperioden med en høj risiko end med en lavere risiko. Men hvis man kan leve med det, så er den forventelige upside ved en højere aktieandel altså også mærkbar,” siger Camilla Schjølin Poulsen.