ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Krisetider stopper Tuborg-kampagne

Tonen i kampagnen var forkert. Til gengæld kommer der en ny i slutningen af året. Samtidig er Carlsberg Danmark i fuld gang med at ændre balancen mellem branding og salg i sin markedsføring - til fordel for salget.

Det gælder både de markante kampagner for Carlsberg og Carlsberg Sport samt den nye Tuborg-kampagne, der ventes sidst på året.

Markedsføring skal opfordre til handling

”Der er ikke tale om at udvikle nye kampagner, men vi ønsker at blive skarpere på at opfordre til handling i vores markedsføring. Vi er f.eks. meget til stede i fodbold, og det skal vi være bedre til at udnytte,” siger Jesper Jørgensen, der er direktør for Carlsberg Danmark.

Justeringen af markedsføringen er et resultat af de organisatoriske ændringer, som Carlsberg Danmark har indført i det seneste års tid, hvor fokus har været på at skabe en stærkere dialog mellem markedsføring og salg.

Nørreport belagt med Carlsberg

Jesper Jørgensen fortæller desuden, at Carlsberg Danmark også vil være mere udfarende i at forsøge andre kommunikationsformer. Det vil f.eks. kunne ses først på efteråret, når trappen på Nørreport Station omdannes til en gigantisk Carlsberg plakat. Der bliver tale om, at plakaten bliver lagt på som en belægning på trappen.

”Det ser flot ud på billeder, men det bliver selvfølgelig spændende at evaluere, hvordan det fungerer, når der kommer mennesker på. Og dem er der mange af på Nørreport - omkring 80.000 hver dag”, siger Jesper Jørgensen.

Melankolske reklamefilm matcher ikke krise

Mens Carlsberg Pilsner og Carlsberg Sport blot bliver justeret, er der en helt ny kampagne på vej for Tuborg.

”Vi har forsøgt med en lidt mere underfundig og melankolsk stil - bl.a. omfattende en film med en P-vagt. Men vi må konstatere, at den melankolske stil ikke passer særligt godt til krisetider, og derfor har vi stoppet kampagnen. sidst på året vil der så komme en ny, hvor vi vil søge tilbage til det mere klassiske Tuborg-glimt-i-øjet”, siger Jesper Jørgensen.

Det er selvsagt Wibroe, Duckert & Partners, der står bag den nye kampagne.

Læs flere branchenyheder påBureaubiz.dk


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis