Bogen om Krigens Købmænd, der stempler A.P. Møller, Danfoss og en stribe danske virksomheder som værnemagere under Anden Verdenskrig, bygger på et misforstået grundlag.
Journalisterne på Berlingske Tidende, der lægger navn til en række kritiske artikler om A.P.Møllers aktier i Riffelsyndikatet i efteråret 1999 og bogen »Krigens Købmænd«, der udkom i fjor, har sandt nok fundet et overset kildemateriale i Rigsarkivet. Men de fejlfortolker materialet ganske, ganske alvorligt.
Det afslører professor dr. jur. & phil. Ditlev Tamm, Københavns Universitet, i en bog, der skildrer hver eneste transaktion, som Danfoss havde med den tyske værnemagt. Bogen udkommer først i midten af december, men professor Ditlev Tamm er allerede nu klar over, at hans research er en alvorlig begmand til journalisterne på Berlingske.
Ud over at brændemærke en række danske industrivirksomheder, fik de også Det Berlingske Hus i Pilestræde til at svaje faretruende. De var den egentlige årsag til, at A.P. Møller i vrede skilte sig af med sine aktier i bladhuset, som nu styres koldt fra nord.
Bogen om Krigens Købmænd var også det trumfkort, som Enhedslistens Frank Aaen manglede i forhandlingerne om finansloven. Det lykkedes ham at få sat fem millioner kroner af til et forskningsprojekt, der skal kortlægge dansk erhvervslivs rolle under Anden Verdenskrig.
Ditlev Tamms udredninger i bogen om Danfoss undgår næppe at rejse spørgsmålet, om der nu er saglige grunde til, at de danske virksomheder lukker deres arkiver op på vid gab for forskerne og dermed offentligheden. Der er næppe meget at komme efter, hvad værnemageri angår, men arkiverne kan indeholde følsomme oplysninger om personer, om industrihemmeligheder etc.
Professor Ditlev Tamm:
»Men på baggrund af erfaringerne fra Danfoss kan jeg kun råde virksomhederne til at vise åbenhed over for forskerne. Forfatterne til »Krigens Købmænd« udstiller en række virksomheder i et odiøst skær, som skyldige i værnemageri, men de beskæftiger sig slet ikke med dansk erhvervslivs forhold under krigen, og de overser alle de bagvedliggende forklaringer på danske virksomheders økonomiske mellemværende med værnemagten«.
Læs hele artikleni dagbladet Børsen
Journalisterne på Berlingske Tidende, der lægger navn til en række kritiske artikler om A.P.Møllers aktier i Riffelsyndikatet i efteråret 1999 og bogen »Krigens Købmænd«, der udkom i fjor, har sandt nok fundet et overset kildemateriale i Rigsarkivet. Men de fejlfortolker materialet ganske, ganske alvorligt.
Det afslører professor dr. jur. & phil. Ditlev Tamm, Københavns Universitet, i en bog, der skildrer hver eneste transaktion, som Danfoss havde med den tyske værnemagt. Bogen udkommer først i midten af december, men professor Ditlev Tamm er allerede nu klar over, at hans research er en alvorlig begmand til journalisterne på Berlingske.
Ud over at brændemærke en række danske industrivirksomheder, fik de også Det Berlingske Hus i Pilestræde til at svaje faretruende. De var den egentlige årsag til, at A.P. Møller i vrede skilte sig af med sine aktier i bladhuset, som nu styres koldt fra nord.
Bogen om Krigens Købmænd var også det trumfkort, som Enhedslistens Frank Aaen manglede i forhandlingerne om finansloven. Det lykkedes ham at få sat fem millioner kroner af til et forskningsprojekt, der skal kortlægge dansk erhvervslivs rolle under Anden Verdenskrig.
Ditlev Tamms udredninger i bogen om Danfoss undgår næppe at rejse spørgsmålet, om der nu er saglige grunde til, at de danske virksomheder lukker deres arkiver op på vid gab for forskerne og dermed offentligheden. Der er næppe meget at komme efter, hvad værnemageri angår, men arkiverne kan indeholde følsomme oplysninger om personer, om industrihemmeligheder etc.
Professor Ditlev Tamm:
»Men på baggrund af erfaringerne fra Danfoss kan jeg kun råde virksomhederne til at vise åbenhed over for forskerne. Forfatterne til »Krigens Købmænd« udstiller en række virksomheder i et odiøst skær, som skyldige i værnemageri, men de beskæftiger sig slet ikke med dansk erhvervslivs forhold under krigen, og de overser alle de bagvedliggende forklaringer på danske virksomheders økonomiske mellemværende med værnemagten«.
Læs hele artikleni dagbladet Børsen
