ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Kræftens Bekæmpelse freder havregryn

Kræftens Bekæmpelse afviser, at det er farligt at spise havregryn og er dermed lodret uenig med fødevareforsker Ane Bodil Søgaard, der i dagens udgave af dagbladet Børsen fortæller om hendes overraskende forskningsresultater, der viser, at grynene kan give risiko for kræft.

Men det er ifølge Kræftens Bekæmpelse en overdrivelse. Måden, som havregryn og andre madvarer produceres på, danner stoffet akrylamid, som mistænkes for at påvirke risikoen for at få kræft, men det gør ikke havregryn skadeligt.

"Vi må kraftigt afvise, at det er farligt at spise havregryn. Akrylamid findes i mange morgenmadsprodukter, men havregryn er det, der indeholder mindst, viser alle de undersøgelser, der er lavet," skriver Anja Olsen i en pressemeddelelse fra Kræftens Bekæmpelse.

Hun fortæller desuden, at havregryn indeholder en masse sunde stoffer og er sukkerfri og derfor er et sundt valg, hvis man vil forebygge kræft.

Grunden til opstanden omkring havregryn er, at fødevareforsker Ane Bodil Søgaard i en ny udgave af bogen "Hvad er det du spiser?" skriver, at industriens fremstillingsmetode af havregryn skaber en risiko for kræft.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis