Lars Danmark Baadsgaard Bruun, 43 år, er tiltrådt som partner og revisor hos Revision Limfjord. Han er uddannet cand.merc.aud fra Aalborg Universitet og kommer fra en stilling som director hos revisionsselskabet KPMG. Lars Danmark Baadsgaard Bruun bliver i sin nye stilling en del af et større revisorkontor med flere afdelinger.Bent Sørensen, 57 år, er ansat som kommunikationschef i investeringsforeningen Sparinvest. Han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og har i de seneste år arbejdet som selvstændig med kommunikation på tryk og video. Tidligere har han arbejdet først som korrespondent og senere redaktionschef for Dagbladet Børsen, hvor han stoppede i 2011. Bent Sørensen skal stå i spidsen for kommunikationsafdelingen og udbygge kendskabet til Sparinvest og dets investeringsafdelinger.