Claus Fynbo Larsen, 43 år, er ansat som finansdirektør i Aarhus Universitets Forskningsfond. Han er uddannet cand.oecon. i 1999 fra Aarhus Universitet. Claus Fynbo Larsen har tidligere arbejdet med investerings- og formuerådgivning, senest som seniorrådgiver i Investering & Tryghed og seniorformuerådgiver i realkreditinstituttet Nykredit.Simon Calmar Andersen, professor i statskundskab, er ansat som chef for Trygfondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet. Som centerchef bliver han ansvarlig for forskning, der har fokus på at skabe mere viden om hvilke indsatser, der virker, når det gælder om at skabe trivsel for børn og unge. Foruden indsatser i folkeskolen bliver der bl.a. forsket i sprogudvikling i vuggestuer, træning af børnehavebørns ihærdighed og mentorordninger for unge. Han er tidligere medlem af formandskabet for Skolerådet og sidder i dag i bestyrelsen for EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, og i research advisory board for SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.