ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

KORT NYT - NAVNE

Amalie Melgaard Eriksen, 25 år, er netop ansat som ny produktchef hos ITW Construction Products i Middelfart. Hun er uddannet diplomingeniør i integreret design fra Syddansk Universitet i år og får hos ITW Construction Products ansvar for Paslode-bygningsbeslag på tværs af de nordiske lande. Her skal hun dels stå for produktudvikling, dels sikre en tæt dialog mellem virksomhedens beslagproduktion i Aulum og nordiske hovedsæde i Middelfart. Det betyder arbejdsdage, der veksler lige fra teknisk tegning og tests på laboratoriet til besvarelse af kundehenvendelser og vedligeholdelse af den internationale produktdatabase. Amalie Melgaard Eriksen kommer til ITW Construction med en bred faglig baggrund inden for produktudvikling, der omfatter både teknik, design, marketing og de forretningsmæssige aspekter.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis