Rune Holm Madsen er ansat som produktionsdirektør hos nedrivningsfirmaet G. Tscherning. Han kommer fra en stilling som produktionsdirektør hos entreprenørvirksomheden NCC's egenproduktionsenhed beton og råhus, hvor han har været ansat i 16 år. Han er uddannet ingeniør fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus og har en bachelor inden for ledelse fra Ingeniørhøjskolen i København. Han har bl.a. andet beskæftiget sig med tilbud samt produktions- og projektledelse igennem sin karriere og har stået i spidsen for nogle af NCC's største beton- og råhusentrepriser, såsom opførsel af Bella Sky ved Bella Centeret. Rune Holm Madsen skal i sin nye stilling stå i spidsen for produktionen samt salg og tilbud inden for nedrivning, anlæg, miljøsanering og maskinudlejning.Malene Korsholm, 34 år, er udnævnt til partner hos reklamebureauet Pravda. Hun er uddannet cand.merc.mar. fra Aarhus Universitet og har arbejdet hos virksomheden siden 2012. Først blev hun ansat som project manager dernæst siden hen udnævnt til client manager i juli 2015. Tidligere har hun været ansat som project manager hos konsulentvirksomheden Hatch & Bloom. I sin nye stilling vil hun fortsat rådgive nuværende og nye kunder om strategisk kommunikation og får samtidig medansvar for at udvikle og implementere Pravdas salgs- og markedsstrategi. Derudover får Malene Korsholm som led i partnerudnævnelsen også titlen som client director.