Torben Bang Kristensen er ansat som adm. direktør hos ingeniørfirmaet Adding Engineering i Aalborg. Han er uddannet civilingeniør med speciale i international teknologiledelse og produktion fra Aalborg Universitet, er markedsføringsøkonom fra Nordjyllands Erhvervsakademi og har en HD i afsætningsøkonomi fra Aalborg Universitet. Han kommer fra en tilsvarende stilling som adm. direktør hos Ellehammer i Glostrup. Torben Bang Kristensen får i sin nye stilling ansvaret for at fortsætte Adding Engineerings vækst inden for energianlæg og produktionsteknik i Danmark og Norge.