Søren Holm Christensen, 39 år, er udnævnt som adm. direktør for den nordiske og baltiske region hos cementproducenten Aalborg Portland, der er en del af den italienske koncern Cementir. Han er uddannet cand.merc. fra Aalborg Universitet og Handelshøjskolen i Aarhus. Han har været tilknyttet koncernen i mere end ti år og har tidligere været ansat som nordisk finansdirektør hos Cementir Holding. Senest kommer han fra en stilling som direktør hos koncernens anden virksomhed Unicon Danmark. Med sin indtrædelse i stillingen bliver Søren Holm Christensen overordnet chef for 1000 medarbejdere i regionen.Casper Marck Svendsen, 41 år, er ansat som vicedirektør hos supermarkedskæden Aldi Danmark. Han er uddannet fra erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy og har mere end 19 års erfaring i branchen. Tidligere har han været ansat hos Dansk Supermarkeds Netto som bl.a. teknisk direktør og butikskonceptmanager samt hos smykkevirksomheden Pandora. I sin nye stilling får Casper Marck Svendsen ansvaret for ejendomsudviklingen hos Aldi Danmark, hvor han skal opdatere virksomhedens butiksnet.