Jacob Kornerup tiltræder i en stilling som global recruitment manager hos ingeniørvirksomheden Cowi. Han er uddannet inden for strategi og ledelse fra Forsvaret. Senest kommer han fra en stilling som head of talent acquisition hos medicinalvirksomheden Novo Nordisk, hvor han havde det overordnede ansvar for rekruttering og rekrutteringsprocesserne i Danmark samt den globale alignment. Før det var han ansat hos Forsvaret, hvor han gennem tiden har bestridt en række stillinger. Senest var han senior project manager, og i denne stilling havde han ansvaret for store strategiske samt logiske projekter. Hos Cowi bliver Jacob Kornerup ansvarlig for rekruttering globalt og skal desuden bistå med at understøtte virksomhedens ambitiøse vækststrategi.Annemerete Esmark Thers, 40 år, er tiltrådt som rektor på Niels Brocks EUX-gymnasium. I 2006 blev hun uddannet cand.mag. i historie og dansk fra Københavns Universitet. Efter endt uddannelse begyndte karrieren hos Niels Brock, hvor hun først blev ansat som underviser. Sidenhen har hun bevæget sig rundt på forskellige dele af Niels Brocks campusområder, hvor hun bl.a. har været koordinator for underviserne og uddannelseschef for erhvervsuddannelserne. Som rektor skal Annemerete Esmark Thers stå i spidsen for gymnasiet, som skal bane vej for en ny iværksætterkultur samt tilbyde en praktisk iværksætteruddannelse på ungdomsuddannelsesniveau.