75 Rolf Petersen, bestyrelsesformand, fhv. direktør i investeringsvirksomheden CFP Group, fylder fredag 75 år. Han startede som lærling og sluttede som næstformand og sparringpartner for den daglige ledelse af koncernens selskaber. Rolf Petersen var fjerde generation i Carl F Gruppen og hovedaktionær indtil 2007, hvor virksomheden, efter at have været familieejet i 125 år, blev solgt til grossistvirksomheden Sanistål. De øvrige selskaber i koncernen fortsatte herefter under navnet CFP Group, hvor Rolf Petersen stadig er en aktiv bestyrelsesformand.