Ny kulegravning afslører svimlende udgifter på groft uansvarlige direktører, der går konkurs med virksomheder. Alene i 2010 kan staten og det omkringliggende samfund have tabt et tocifret milliardbeløb.
Det koster danske virksomheder og statskassen milliarder af kroner, at en forholdsvis lille gruppe groft uansvarlige direktører gennem årene er sluppet af sted med at gældssætte deres virksomheder i blinde.
Alene 40 personer, som Skat betegner som konkursryttere, har i perioden 2008-2010 påført det offentlige tab eller usikrede tilgodehavender på 700 mio. kr. Dertil kommer et hidtil ukendt antal ledelser, der bevidst har misbrugt konkursreglerne og tørret gæld af på kreditorerne for blot at starte en tilsvarende virksomhed op igen.
»Det er svært at sætte et præcist antal personer eller kroner og ører på, men der er ingen tvivl om, at der samlet set bliver tabt meget store beløb på, at nogle groft uansvarlige ledelser går ned med deres virksomheder,« siger juraprofessor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen.
Han har som formand for Konkursrådet været med til at kulegrave området for første gang nogensinde.
Tocifret milliardbeløb
Her tog man bl.a. udgangspunkt i beregninger fra Skatteministeriet, der viser, at gennemsnitsudgiften for staten på de 40 nævnte konkursryttere var 17,5 mio. kr. Hvis det gennemsnit er dækkende for de sager, Skat ikke kender til, men som Konkursrådet har skønnet sig frem til, ryger statens udgift på konkursrytteriet op på mere end 5,5 mia. kr. I 2010 var antallet af konkurser herhjemme nemlig rekordstort med hele 6493 mod 5710 i 2009. Konkursrådet skønner, at der i 5 pct. af tilfældene ville kunne udstedes karantæner til konkursrytter – altså i over 300 tilfælde med en mulig gennemsnitlig udgift på 17,5 mio. kr.
Dertil skal lægges, at det offentliges tab typisk kun udgør en tredjedel af tabet i en konkurs. Regningen til hele samfundet kan således snildt ende på et tocifret milliardbeløb årligt.
Behov for regler
Konkursrådet under Justitsministeriet har brugt to år på at kulegrave tal fra såvel bagmandspolitiet som landets skifteretter i et forsøg på at komme problemet med konkursrytterne til livs. Som dagbladet Børsen tidligere har afsløret, har arbejdet kortlagt et behov for at få indført regler om konkurskarantæne, der kan bremse konkursryttere selv efter en enkelt groft uansvarlig konkurs.
»De 40 personer, som Skat har et særligt godt kendskab til – og som kan betegnes som »konkursryttere« – har gennem flere år påført staten meget store milliontab af en karakter, som ville kunne hindres ved, at sådanne personer pålægges konkurskarantæne,« fremgår det af Konkursrådets betænkning til en ny lov, der blev præsenteret for justitsminister Lars Barfoed (K) i går.
Skifteretten beslutter
Gennemføres lovforslaget som fremlagt, bliver det landets skifteretter, der skal beslutte, om en direktør eller bestyrelsesformand skal bremses af en karantæne i tre år efter virksomhedens konkurs.
Konkursrådet vurderer, at skifteretterne i hver tiende konkurs vil støde på forhold, der gør det relevant at diskutere, om der skal gives konkurskarantæne, og ud af de sager vil det ifølge rådets skøn være muligt at give karantæne til ledelsen i halvdelen af sagerne.
Efter Konkursrådets opfattelse vil konkurskarantæne – navnlig på lidt længere sigt – få »betydelige positive økonomiske konsekvenser både for erhvervslivet og det offentlige,« som rådets formand, juraprofessor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, formulerer det.
Groft uansvarligt
»En konkurskarantæne kan forhindre, at hæderlige mennesker, herunder staten, taber store beløb på folk, der opfører sig groft uansvarligt,« lyder det videre fra formanden.
Justitsminister Lars Barfoed (K) anerkender problemets omfang.
»Konkursrytteri og konkursmisbrug kan være til stor skade for forbrugere, virksomheder og staten, fordi de som kreditorer ikke får deres tilgodehavender dækket,« sagde Lars Barfoed, efter han i går blev briefet om Konkursrådets afdækning af konkursrytteriet.
»Man kan ikke forhindre tab på grund af konkurser, men der bør i lovgivningen være et ordentligt værn mod, at personer, der allerede er gået konkurs som følge af groft uforsvarlig forretningsførelse, kort tid efter og måske endda gentagne gange påfører andre tab ved at starte ny virksomhed,« lød det fra justitsministeren.
Han er dermed på linje med en række erhvervsorganisationer, konkursadvokater og juraprofessorer, der igennem årene har efterspurgt muligheden for at bremse konkursrytterne.
Det koster danske virksomheder og statskassen milliarder af kroner, at en forholdsvis lille gruppe groft uansvarlige direktører gennem årene er sluppet af sted med at gældssætte deres virksomheder i blinde.
Alene 40 personer, som Skat betegner som konkursryttere, har i perioden 2008-2010 påført det offentlige tab eller usikrede tilgodehavender på 700 mio. kr. Dertil kommer et hidtil ukendt antal ledelser, der bevidst har misbrugt konkursreglerne og tørret gæld af på kreditorerne for blot at starte en tilsvarende virksomhed op igen.
»Det er svært at sætte et præcist antal personer eller kroner og ører på, men der er ingen tvivl om, at der samlet set bliver tabt meget store beløb på, at nogle groft uansvarlige ledelser går ned med deres virksomheder,« siger juraprofessor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen.
Han har som formand for Konkursrådet været med til at kulegrave området for første gang nogensinde.
Tocifret milliardbeløb
Her tog man bl.a. udgangspunkt i beregninger fra Skatteministeriet, der viser, at gennemsnitsudgiften for staten på de 40 nævnte konkursryttere var 17,5 mio. kr. Hvis det gennemsnit er dækkende for de sager, Skat ikke kender til, men som Konkursrådet har skønnet sig frem til, ryger statens udgift på konkursrytteriet op på mere end 5,5 mia. kr. I 2010 var antallet af konkurser herhjemme nemlig rekordstort med hele 6493 mod 5710 i 2009. Konkursrådet skønner, at der i 5 pct. af tilfældene ville kunne udstedes karantæner til konkursrytter – altså i over 300 tilfælde med en mulig gennemsnitlig udgift på 17,5 mio. kr.
Dertil skal lægges, at det offentliges tab typisk kun udgør en tredjedel af tabet i en konkurs. Regningen til hele samfundet kan således snildt ende på et tocifret milliardbeløb årligt.
Behov for regler
Konkursrådet under Justitsministeriet har brugt to år på at kulegrave tal fra såvel bagmandspolitiet som landets skifteretter i et forsøg på at komme problemet med konkursrytterne til livs. Som dagbladet Børsen tidligere har afsløret, har arbejdet kortlagt et behov for at få indført regler om konkurskarantæne, der kan bremse konkursryttere selv efter en enkelt groft uansvarlig konkurs.
»De 40 personer, som Skat har et særligt godt kendskab til – og som kan betegnes som »konkursryttere« – har gennem flere år påført staten meget store milliontab af en karakter, som ville kunne hindres ved, at sådanne personer pålægges konkurskarantæne,« fremgår det af Konkursrådets betænkning til en ny lov, der blev præsenteret for justitsminister Lars Barfoed (K) i går.
Skifteretten beslutter
Gennemføres lovforslaget som fremlagt, bliver det landets skifteretter, der skal beslutte, om en direktør eller bestyrelsesformand skal bremses af en karantæne i tre år efter virksomhedens konkurs.
Konkursrådet vurderer, at skifteretterne i hver tiende konkurs vil støde på forhold, der gør det relevant at diskutere, om der skal gives konkurskarantæne, og ud af de sager vil det ifølge rådets skøn være muligt at give karantæne til ledelsen i halvdelen af sagerne.
Efter Konkursrådets opfattelse vil konkurskarantæne – navnlig på lidt længere sigt – få »betydelige positive økonomiske konsekvenser både for erhvervslivet og det offentlige,« som rådets formand, juraprofessor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, formulerer det.
Groft uansvarligt
»En konkurskarantæne kan forhindre, at hæderlige mennesker, herunder staten, taber store beløb på folk, der opfører sig groft uansvarligt,« lyder det videre fra formanden.
Justitsminister Lars Barfoed (K) anerkender problemets omfang.
»Konkursrytteri og konkursmisbrug kan være til stor skade for forbrugere, virksomheder og staten, fordi de som kreditorer ikke får deres tilgodehavender dækket,« sagde Lars Barfoed, efter han i går blev briefet om Konkursrådets afdækning af konkursrytteriet.
»Man kan ikke forhindre tab på grund af konkurser, men der bør i lovgivningen være et ordentligt værn mod, at personer, der allerede er gået konkurs som følge af groft uforsvarlig forretningsførelse, kort tid efter og måske endda gentagne gange påfører andre tab ved at starte ny virksomhed,« lød det fra justitsministeren.
Han er dermed på linje med en række erhvervsorganisationer, konkursadvokater og juraprofessorer, der igennem årene har efterspurgt muligheden for at bremse konkursrytterne.
