Nok en konverteringsbølge er under opbygning. I løbet af de næste par dage lancerer realkreditselskaberne et afdragsfrit 30-årigt 1 procentslån og et 20-årigt 0,5 procentslån. Eksperter giver gode råd til, hvad du skal overveje, inden du hopper med på bølgenDrømmelån. Det ord er i flere år blevet brugt i medierne til at beskrive fastforrentede lån med 30 års løbetid optaget til ekstremt lave renter. Første gang dækkede ordet over et 2 procentslån. I løbet af i år vandt 1,5 procentslånet titlen. Og nu står 1 procentslånet med og uden afdrag til at få æren. Faktisk er lånet i så god kurs, at de boligejere, der i sin tid optog drømmelånet på 2 pct., kan begynde overvejelserne om, det er nu, de skal konvertere til en lavere rente.