Siden 1944 har dollaren haft den ubetingede rolle som verdens reservevaluta og som den mest gangbare møntfod i hele verden. Men den teknologiske udvikling kan ændre ved den situation, når kineserne i løbet af 2021 ruller den digitale møntfod Digital Currency Electronic Payment (DCEP) også kaldet e-yuan ud i Kina og senere lancerer den internationalt.
Efter flere års arbejde med at designe en globalt anvendelig kryptovaluta begyndte styret i Beijing at introducere den nye møntfod i fire storbyer i 2020, og allerede i pilotfasen har den digitale møntfod omsat for 2 millarder yuan – 1,89 mia. kr. – og nu er turen kommet til resten af Kina. Målet er officielt at øge sikkerheden ved betalinger og få en statslig kontrol med overførsler i et samfund, der i store træk allerede er kontantfrit. Samtidig håber man på at overhale andre lignende digitale valutaformer, der ligger i pipelinen – herunder en digital euro.
Det kan ændre ved dollaren som verdens foretrukne møntfod, mener erhvervsjournalist, Kina-ekspert og forfatter til flere bøger om den kinesiske tech-industri.
“E-yuan kan blive en disrupter for US dollar som verdens reservevaluta. Det er ikke utænkeligt, at olie eller andre råstoffer, hvor Kina er blandt de største aftagere, handles i e-yuan i fremtiden. Det er svært at forestille sig, hvis man lever i den gamle verdensorden, men vi har jo allerede set, at verdens økonomiske tyngdepunkt flyttes meget hurtigt mod øst lige nu,” siger hun.
For med e-yuan har kineserne også indbygget en række økonomiske fordele. Og det er værd at bide mærke i fra europæisk og amerikansk side.
“"Man skal forholde sig til det, fordi Swift-systemet er amerikansk og koster penge pr. transaktion. Det system bliver fuldstændig disrupted af den nye e-yuan, hvor du kan overføre penge på tværs af landegrænser helt gratis. Det er en meget stor motivation for at skifte system for mange lande. Så hvis du handler, ikke bare med Kina, men særligt mellem udviklingslande, tror jeg, vi vil komme til at se, at denne her digitale møntfod får meget stor betydning. Det kan man godt begynde at forberede sig på.”“Efter min opfattelse vil Kina føre et digitalt valutaoprør mod det globale, finansielle system og specifikt dollarens førsteposition”
Steven Ehrlich
Selvom flere analytikere beskriver det som et ordentligt lag af mørtel og mursten i handelsmuren mellem Kina og USA, mener kryptoekspert og Forbes-journalist Steven Ehrlich ikke, at konflikten skal tages som en kommende finansiel koldkrig.
“Efter min opfattelse vil Kina føre et digitalt valutaoprør mod det globale finansielle system og specifikt dollarens førsteposition. Som alle oprør er det skabt af en stærk overbevisning – nemlig kinesiske embedsmænds og borgeres tro på, at landet er parat til at kræve sin retmæssige lederposition i verden, ikke kun politisk og militært, men også når det kommer til handel og finansiering,” siger han til Forbes.
Og her er en vigtig lektie for vestlige erhvervsledere, eksportvirksomheder og politikere: Kina har i forvejen en styrkeposition på fintech og har derfor gode muligheder for at få succes med at indtage en nøglerolle på området globalt set, vurderer han.
“Som oprør bruges der ukonventionelle taktikker og våben, hvis effektivitet muligvis ikke fuldt ud værdsættes af de nuværende globale magthavere. I dette tilfælde er Kinas overlegenhed inden for fintech og dets kommende suveræne digitale valuta netop sådanne våben.”
Christina Boutrup mener, at man fra europæisk og amerikansk perspektiv bør holde grundigt øje med valutaen, da den er nem at styre for centralbanken i Kina.
“Det særlige ved denne nye, officielle kryptovaluta er, at den kan programmeres og kodes til en bestemt periode og til et bestemt formål. Det betyder, at den giver nogle pengepolitiske værktøjer, vi aldrig har set, nogen centralbanker eller regering have i sine hænder. Det bliver rigtig spændende at se, hvad Kina vil bruge den til.”
Hun er overbevist om, at møntfoden har mulighed for at tage dollarens plads – ikke kun fordi den er anvendelig og smart, men også fordi den kinesiske økonomi er kommet så stærkt ud af coronakrisen.
“Kinas økonomi ventes at vokse med 8 pct. i år, og Kina ventes at overhale USA som verdens største økonomi i 2025-28. Det er tidligere, end man havde regnet med pga. coronakrisen. Samtidig er udrulningen af denne her E-Yuan noget, der accelereres af krisen, fordi man vil kunne styre og kontrollere pengestrømme langt bedre. Der er nødlidende brancher i Kina, hvor kryptosystemet kan gøre, at hvis du har pengene, kan du ikke bare lade være med at betale, hvis forfaldsdatoen er overskredet.”
Det er dog langtfra kun fintech, hvor man gør klogt i at holde øje med kinesiske løsninger. Netop coronakrisen har vist kinesiske virksomheders skitser til et hyperdigitalt sundhedsvæsen.
Under krisen har virksomheder taget en lang række nye redskaber i brug, der i en dansk og europæisk kontekst er langtfra praksis. Blandt andet fik AI, robotteknologi og digitale konsultationer et stort boost. Det sås bl.a. i de fysiske besøg på hospitaler og hos praktiserende læger, der faldt med 21,6 pct. i første halvdel af 2020, og hvor webtjenesten Alibaba i dag er bindeled mellem sundhedsvæsen og borgere ift. køb og levering af receptpligtig medicin.
“Sundhedspolitisk sker der rigtig mange ting. For eksempel med kroniske patienter, hvor man selv kan monitorere, hvordan man måler sit blodsukker og sit blodtryk. Det er noget, man holder øje med i Kina som i resten af verden, hvor man har en stadigt voksende gruppe ældre. Corona har jo accelereret behovet for at gøre ting uden at se en læge fysisk,” siger Christina Boutrup og tilføjer, at innovationen til dels kommer af nød:
“Kineserne står på en brændende platform i højere grad, end vi gør, fordi de har en massiv mangel på læger og sygeplejersker. Derfor ser vi, at disse løsninger buldrer afsted.”
Mens Kina har været uerstattelig og anerkendt som verdens produktionshal, er mange i Danmark og Europa ikke endnu bevidste om, hvilke teknologiske ressourcer kineserne besidder i dag, mener Christina Boutrup. Netop når det handler om sundhedsteknologi, bør vi derfor have et skarpt øje på, hvad kineserne foretager sig.
Et område, som statsminister Mette Frederiksen kategoriserer som et stort vækstpotentiale for danske startups og dansk erhvervsliv i sit interview med ansvh. chefredaktør Bjarne Corydon.
“Jeg er jo slet ikke i tvivl om, at sundhedspolitik bredt kommer til at dominere på en helt anden måde, end vi havde forestillet os før corona. Og der kan vi bruge digitalisering (...). Det vil vi gerne fremme mere, og derfor en mere fællesoffentlig digitaliseringsstrategi.”
Her peger Christina Boutrup på, at danske virksomheder – både med fintech og sundhedsteknologi – skal holde øje med underskoven af kinesiske produkter, der er ved at finde vej til det europæiske marked.
“De er her allerede, og alt imens har vi nogle danske startups, der arbejder på nogle lignende ting. Og det, jeg er bange for, er, at de kinesiske bliver så store så hurtigt, fordi de har verdens største hjemmemarked, og man samtidig er meget god til at anvende ny teknologi i det virkelige liv. For os herhjemme ved vi godt, at teknologien kommer på et tidspunkt, men hvornår? Og er det regionerne, Christiansborg eller kommunerne, der skal bestemme, hvem der skal bruge ny teknologi på hospitaler, hvor de kan se, hvad der kan ske?” spørger hun.
Statsministeren peger på, at en af grundene til, vi har klaret corona relativt godt, handler om digitalisering. Men det crasher jo lidt med det, du siger. Er Kina teknologisk stadig en blind vinkel for os?
“Ja, det vil jeg bestemt mene, at det er. Fordi vi har en af de mest offentlige sektorer i verden, så halter det jo stadigvæk med at få implementeret de digitale løsninger,” siger hun og tilføjer:
“Man bruger jo stadigvæk fax i dele af sundhedssystemet, også i Danmark, og der er en masse it-systemer, der ikke taler sammen. Man skal også sidde og læse alle sine mailsvar ift. coronaprøver, og med sine 'menneskeøjne' vurdere prøvesvar, i stedet for at det er digitaliseret. Teknologien findes jo; vi bruger den bare ikke. Der kunne vi godt lære noget af pilotprojekter, der bliver rullet ud i Kina.”
Og det kan gå hurtigere, end vi regner med, og ramme selv de største, vurderer Christina Boutrup:
“Det, som vi lever af i Danmark som de store virksomheder som Novo og Lundbeck, vil også blive udfordret af den teknologi, der er i Kina.”
