Flypassagerer i de danske lufthavne skal torsdag aften væbne sig med tålmodighed. Stormen Bodil giver nemlig store problemer landet over, og det berører også flytrafikken.
I Billund blev flytrafikken tidligere indstillet af sikkerhedsmæssige årsager, men nu forsøger man at få afviklet trafikken så vidt, det er muligt.
"Billund Lufthavn ekspederer fly i det omfang, vejret tillader det," oplyser lufthavnen i en pressemeddelelse.
Københavns Lufthavne melder torsdag aften, at lufthavnen i Kastrup lukker ned, og al flytrafik bliver indstillet frem til fredag morgen klokken 06.
"Det ser ikke ud til, at vinden løjer af før klokken seks i morgen tidlig," siger kommunikationsrådgiver Anne Munck Mikkelsen til Ritzau.
Selv om lufthavnen åbner igen i morgen tidlig, bliver fredagens flytrafik formentlig ramt af forsinkelser.
"Som det ser ud lige nu, vil vindretningen betyde, at vi har drift på vores tværbane. Det betyder, at vi vil have betydelig færre operationer i de første par timer, efter vi har åbnet igen, fordi vi kun har en bane i brug," siger Anne Munch Mikkelsen og tilføjer:
"Vi må se tiden an, og se prognoserne, som de udvikler sig i løbet af natten."
Københavns Lufthavne skriver på sin hjemmeside, at 20 fly er på vej mod lufthavnen, og de får lov til at lande i Københavns Lufthavn, men øvrig trafik er indstillet.
Flyselskaberne SAS og Norwegian oplyser, at de har indstillet flytrafikken for resten af aftenen.
Passagerer kan desuden finde informationer på lufthavnens Facebook/cphairport eller i en app, som kan findes ved at søge på CPH Airport. Og derudover bør flypassagerer holde sig orienteret hos deres flyselskab
Lufthavnene i Aalborg, Sønderborg, Karup og på Bornholm er ligeledes ramt af forsinkelser og aflysninger.
/ritzau/