ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Karen Jespersen stiller op for Venstre

Den tidligere socialdemokratiske minister og nu partiløse Karen Jespersen vender tilbage til dansk politik, skriver Ekstra Bladet onsdag.

Karen Jespersen vil inden for de nærmeste dage officielt meddele, at hun stiller op for Venstre i en sikker kreds i Jylland, bekræfter en højtplaceret venstre-kilde over for Ekstra Bladet.

Gennem de seneste uger har rygterne svirret på Christiansborg, men forhandlingerne mellem Karen Jespersen og statsministerpartiet har været ført med kortene holdt tæt til kroppen.

I går sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) på sit ugentlige pressemøde, at Karen Jespersen "bestemt" er velkommen til at melde sig under de liberale faner.

"Karen Jespersen er bestemt velkommen. Hun har givet udtryk for nogle overvejelser, som jeg selv har stået for i flere år. Blandt andet den vægt, hun lægger på sammenhængskraften i samfundet. Så jeg ser klart nogle parallelle holdninger. Men jeg synes, at hun skal have lov til at foretage sine overvejelser selv, Sagde statsministeren.

Skifter Karen Jespersen til Venstre har hun taget hele den politiske rutsjetur fra revolutionær socialist i det nu hedengangne Venstre Socialisterne over Socialdemokraterne til Venstre.

I tænkeboks

Det er ifølge Ekstra Bladets oplysninger indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der har ladet en bemærkning falde til en lokal V-kredsformand, om, at det nok kunne være en god idé med en telefonopringning til socialdemokraternes tidligere social- og indenrigsminister.

Det næste par dage er Karen Jespersen 'i tænkeboks', men inden for ganske overskuelig tid ventes det, at den nye alliance mellem Karen Jespersen og Venstre bliver offentliggjort, skriver Ekstra Bladet.

Tiden i tænkeboks skal ifølge avisens oplysninger bruges til at varme op under det håndslag om en ministerpost, som Karen Jespersen gerne vil have aftvunget regeringstoppen, inden det meldes endeligt ud, at hun har sagt ja til at stille op for Venstre.

Læs også:

Karen J kan blive Foghs ultimative trofæ


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis