Ejeren af honningfirmaet Jakobsens A/S er i gang med at fordoble sit lager af både færdige honningprodukter og af råvarer og emballage. Hun er bange for, at det eskalerende Corona-virusudbrud med stadig flere syge eller karantæneramte samt lukkede grænser vil føre til problemer med logistik og levering af varer.
“Vi køber en hel del af vores honning i Sydamerika og i Østeuropa og lidt af vores emballage syd for grænsen. Indtil nu går det fint, men det kan jo hurtigt give problemer, når folk bliver syge, og lastbilerne skal holde i kø ved grænserne. Samtidig er der nu generelt færre på kontorerne rundt om hos told. osv., så mange ting kommer fremtidig ikke til at gå helt som hurtigt som normalt,” siger Helle Reinevald.
“Vi har lige holdt et møde og besluttet, at det, vi kalder vores sikkerhedslager, skal bygges op, så vi hele tiden har en buffer svarende til seks-otte ugers produktion mod hidtil tre-fire uger,” oplyser hun.
Direkte adspurgt erkender Helle Reinevald, at det nok er hamstring, hun nu begynder på. Men Jakobsens, der holder til i Aulum mellem Herning og Holsterbro, har faktisk oplevet en lidt øget efterspørgsel, så der er tale om, at hun skal have dækket et reelt behov.
“"Vi plejer at få 7-8 pct. forøget salg, når det under en kold vinter er sæson for influenza, forkølelse osv. Og det samme har vi set her under corona-virusudbruddet. Folk vil gerne have te med honning, når de har tør hoste eller er syge på andre måder. Ordrerne er øget med omkring 7-8 pct. Dét havde vi nu også behov for. Salget har længe ladet noget tilbage at ønske,” siger Helle Reinvald.Vores lager, skal bygges op, så har til seks-otte ugers produktion
Helle Reinevald, ejer, Jakobsens A/S
Internt har Jakobsens med 34 medarbejdere, for at undgå at coronasmitte blandt medarbejderne pludselig lægger dele af virksomheden øde, indført skiftehold for de timelønnede, mens så mange som muligt af funktionærerne arbejder hjemme.
Hos både Stryhns, der udover leverpostej bl.a. laver pølser, remoulade og italiensk salat, og brødproducenten Lantmännen Schulstad er salget steget 20-30 pct. Dels har der været et element af hamstring hos forbrugerne, dels er madvanerne ændret, fordi så mange er hjemme i stedet for at spise i kantinen på arbejde. Derfor har begge fødevareselskaber også øget bestillingerne af råvarer, emballage, hjælpestoffer osv.
Hos Stryhns har adm. direktør Kristian Kornerup hørt om forsinkelser, når lastbiler med varer til én af hans fem fabrikker har skullet passere grænsen. Men hidtil er det gået glat.
“Vi har fået det, vi skal bruge, så der er ikke store problemer,” siger han.
leverandører har Danish Crowns indkøbere haft fat i for at sikre sig
Stryhns fabrik i Gråsten har også udstyret medarbejdere med bopæl i Tyskland med dokumenter, så de hurtigst muligt kan passere landegrænsen, der jo nu er lukket for unødvendig trafik.
Slagterikoncernen Danish Crown oplever, ifølge pressechef Jens Hansen, ingen problemer med logistikken.
“Det ser rigtig fornuftigt ud med indtransport af dyr samt leverancer af pap, plast, sæbe og håndsprit osv. Vores indkøbere kontaktede allerede midt i sidste uge 1200 leverandører for at få styr på om der kunne opstå problemer. Og det følges tæt,” siger han.