Regeringens syv initiativer for at gøre livet lettere for iværksættere er langt fra nok, mener sønderjysk iværksætter. "Det minder mest af alt bare om en omgang valgflæsk," siger foreningsformand. Venstre beskylder regeringen for at være useriøse på områdetSom i en støvregn drysser det i disse dage ned med større og mindre vækstinitiativer, der skal gøre det sjovere at være erhvervsdrivende i Danmark. Fredag kom turen så til landets iværksættere, hvor Henrik Sass Larsen (S), erhvervs- og vækstminister, med ca. 150 mio. kr. som økonomisk saltvandsindsprøjtning, lancerede syv iværksætterinitiativer. Men Emil Schmidt, der har været iværksætter i ét år i Haderslev, tror ikke på, at initiativerne kommer til at gøre nogen forskel i hans hverdag.