ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Intern strid i SAS-kabinen

Et åbent opgør er brudt ud imellem SAS' stewardesser og stewarder. Det tvinger brancheforeningen ud i en ekstraordinær generalforsamling.

Cabin Attendants Union, CAU, organiserer de cirka 1400 danske ansatte i SAS' kabine. Nu er bestyrelsen faret i totterne på hinanden, og har sendt to medlemmer i skammekrogen, angiveligt fordi de er uenige med den øvrige del af bestyrelsen.

Ifølge branchesitet takeoff.nu er stridens kerne behandlingen af SAS-stewardesser efter barsel og hvilke betingelser de skal opfylde, når de atter er i arbejde.

Mistillidsvotum

To medlemmer valgte at gå åbent imod et flertal i bestyrelsen og blev derfor bedt om at forlade bestyrelsen, men det afviste de. Efterfølgende blev de udelukket fra at modtage mails fra de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

En underskriftsindsamling har nu betydet, at der skal indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling i Kastrup i næste uge.

Ifølge takeoff.nu forventes et mistillidsvotum mod CAU-bestyrelsens flertal, der på sin side vil søge et mistillidsvotum mod de to uenige bestyrelsesmedlemmer.

Der er valg til CAU's bestyrelse i november. Den nye formand Jakob Esposito og de to uenige bestyrelsesmedlemmer er ikke på valg i denne omgang.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis