Det er ikke kun Carlsberg, som har haft et fint første kvartal. Verdens største bryggerigruppe Anheuser-Busch InBev melder torsdag morgen om et overskud på 783 mio. dollar.
Analytikerne havde i snit kun ventet et overskud på 484 mio. dollar, ifølge Bloomberg News.
Anheuser-Busch InBev fortæller i regnskabsmeddelelsen, at omsætningen er steget 4,7 pct., og at driftsomkostningerne er faldet med 6,5 pct. som følge af synergiprogrammet i USA, der blev iværksat efter fusionen af Anheuser Busch og InBev.
Stigende markedsandele
Bryggerigiganten melder om stigende markedsandele i syv hovedmarkeder, USA, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Argentina, Sydkorea og Ukraine, og fremhæver især salget af Bud Light, Brahma, Harbin og Skol som stærkt.
I Rusland, hvor Carlsberg onsdag kunne melde om stor fremgang i markedsandelen, har Anheuser-Busch InBev til gengæld oplevet et fald i volumenerne på 9,3 pct., blandt andet som følge af tabte markedsandele i discountøl-segmentet.
I Ukraine har Anheuser-Busch InBev omvendt solgt 9,7 pct. mere øl på trods af et generelt faldende marked. Dermed har selskabet givet Carlsberg baghjul på det marked, som dog er langt mindre end det russiske marked.
Anheuser-Busch InBev har desuden indgået en aftale om at sælge sin sydkoreanske ølforretning til Kohlberg Kravis Roberts (KKR) for 1,8 mia. dollar.
Nyhedsbureauet Direkt