En uge efter, at Ole Sohn (SF) brød tavsheden og optrådte i en stribe medier om sin DKP-fortid, er sagen forvandlet fra dårlig til værre. Hans svækkede troværdighed hæmmer regeringens bestræbelser på at trænge igennem med en offensiv erhvervspolitik.
1. Hvorfor belaster sagen regeringen?
Som erhvervs- og vækstminister sidderOle Sohnpå en af regeringens mest centrale poster. Det kan blive helt afgørende for SRSF’s liv, om Sohn lykkes med regeringsgrundlagets mål om, at der skal skabes flere vækstvirksomheder, og at Danmark skal kunne tiltrække ”interessante og udviklende arbejdspladser.”
Sohn sidder med en af nøglerne til regeringens skæbne. Det er ham, der i partnerskab med erhvervslivet bl.a. skal ”dementere” OECD’s dystre prognoser for Danmark. Men sagen om ”Moskva-guld” ligger som tung dyne over alt, hvad han foretager sig.
I et 20 minuttersinterview på TV2 Lorryforklarede Ole Sohn for få dage siden om den vigtige vækststrategi, men forholdt sig ikke til, hvorvidt han selv kan nå dertil, at den personlige sag skader målene for meget. Han virkede trykket i interviewet, som blev indledt med: ”Når man siger Ole Sohn, tænker folk på alt andet end vækst.” Det er hovedproblemet lige nu.
2. Hvorfor vil sagen ikke dø?
At DKP fik økonomisk hjælp fra Moskva for 20 år siden er ikke en nyhed. Det er selve Ole Sohns håndtering, der er problemet. De skiftende, noget nølende forklaringer skaber indtrykket af, at Ole Sohn ikke har fortalt alt – eller at han i hvert fald i nogle omgange har pyntet på sin egen rolle i tiden som DKP-formand i iveren efter at fremstå som manden, der straks ryddede op, da han fik muligheden for det. Det er hans troværdighed, der er på spil.
3. Hvilken risiko løber Ole Sohn ved, at han ikke har kunnet lukke sagen?
Hans eget parti og resten af regeringen lider under den. Der er masser af irritation i regeringslejren over, at Ole Sohns ærekærhed måske har forhindret, at sagen blev lagt død meget tidligere.
Oppositionen bliver ved med at presse ham, og statsministeren skal forholde sig til byger af spørgsmål om, hvorvidt hun har tillid til Sohn. Selv er han blevet presset til at gå mere i offensiven – men uden det ønskede resultat.
4. Er der anklager fremme, som kan koste ham posten?
Der er ikke én rygende pistol på bordet nu – som eksempelvis et klart bevis for, at Ole Sohn har talt usandt om, at han ikke direkte har modtaget kontanter fra Sovjetunionen. Men de vedholdende anklager om, at han ikke har fortalt hele sandheden eller håndteret sagen korrekt, er i sig selv belastende.
Tæppet blev revet væk under Per Stig Møller, da det under hans korte formandstid hos De Konservative kom frem, at han havde løjet om en gammel dom for spirituskørsel. Lene Espersens fik aldrig genrejst sig som formand, da hun alt for sent fik undskyldt den manglende deltagelse i topmødet i Arktisk Råd, og Henrik Sass Larsens (S) ubehagelige sag om manglende sikkerhedsgodkendelse trak i langdrag, fordi ikke alle kort kom på bordet straks. Fjenderne slår til, når en politiker blotter en flanke.
5. Hvordan kan vælgerne ventes at reagere?
En undersøgelse fra Epinion, lavet for DR, viser, at hovedparten af vælgerne slet ikke har ændret holdning til Ole Sohn gennem den seneste måned. Der er givetvis en del vælgere, der alene på grund af hans fortidige støtte til et kommunistisk diktatur aldrig vil kunne finde på at stemme på ham.
Mens andre vil mene, at det umuligt kan være afgørende, hvorvidt Sohn det ene eller andet år som DKP-formand for tyve år siden forsøgte at rydde op i forhold til Sovjetunionen. Men samlet set vurderer halvdelen af de adspurgte, at sagen har skadet Ole Sohns troværdighed – hvilket er hovedproblemet for ham selv og regeringen.
Læs også: Ole Sohns møgsag belaster regeringen
Læs også Helle Ibs ugeanalyse "Venstres Voldsomme kovending" på side 20-25 i Børsen Lørdag
1. Hvorfor belaster sagen regeringen?
Som erhvervs- og vækstminister sidderOle Sohnpå en af regeringens mest centrale poster. Det kan blive helt afgørende for SRSF’s liv, om Sohn lykkes med regeringsgrundlagets mål om, at der skal skabes flere vækstvirksomheder, og at Danmark skal kunne tiltrække ”interessante og udviklende arbejdspladser.”
Sohn sidder med en af nøglerne til regeringens skæbne. Det er ham, der i partnerskab med erhvervslivet bl.a. skal ”dementere” OECD’s dystre prognoser for Danmark. Men sagen om ”Moskva-guld” ligger som tung dyne over alt, hvad han foretager sig.
I et 20 minuttersinterview på TV2 Lorryforklarede Ole Sohn for få dage siden om den vigtige vækststrategi, men forholdt sig ikke til, hvorvidt han selv kan nå dertil, at den personlige sag skader målene for meget. Han virkede trykket i interviewet, som blev indledt med: ”Når man siger Ole Sohn, tænker folk på alt andet end vækst.” Det er hovedproblemet lige nu.
2. Hvorfor vil sagen ikke dø?
At DKP fik økonomisk hjælp fra Moskva for 20 år siden er ikke en nyhed. Det er selve Ole Sohns håndtering, der er problemet. De skiftende, noget nølende forklaringer skaber indtrykket af, at Ole Sohn ikke har fortalt alt – eller at han i hvert fald i nogle omgange har pyntet på sin egen rolle i tiden som DKP-formand i iveren efter at fremstå som manden, der straks ryddede op, da han fik muligheden for det. Det er hans troværdighed, der er på spil.
3. Hvilken risiko løber Ole Sohn ved, at han ikke har kunnet lukke sagen?
Hans eget parti og resten af regeringen lider under den. Der er masser af irritation i regeringslejren over, at Ole Sohns ærekærhed måske har forhindret, at sagen blev lagt død meget tidligere.
Oppositionen bliver ved med at presse ham, og statsministeren skal forholde sig til byger af spørgsmål om, hvorvidt hun har tillid til Sohn. Selv er han blevet presset til at gå mere i offensiven – men uden det ønskede resultat.
4. Er der anklager fremme, som kan koste ham posten?
Der er ikke én rygende pistol på bordet nu – som eksempelvis et klart bevis for, at Ole Sohn har talt usandt om, at han ikke direkte har modtaget kontanter fra Sovjetunionen. Men de vedholdende anklager om, at han ikke har fortalt hele sandheden eller håndteret sagen korrekt, er i sig selv belastende.
Tæppet blev revet væk under Per Stig Møller, da det under hans korte formandstid hos De Konservative kom frem, at han havde løjet om en gammel dom for spirituskørsel. Lene Espersens fik aldrig genrejst sig som formand, da hun alt for sent fik undskyldt den manglende deltagelse i topmødet i Arktisk Råd, og Henrik Sass Larsens (S) ubehagelige sag om manglende sikkerhedsgodkendelse trak i langdrag, fordi ikke alle kort kom på bordet straks. Fjenderne slår til, når en politiker blotter en flanke.
5. Hvordan kan vælgerne ventes at reagere?
En undersøgelse fra Epinion, lavet for DR, viser, at hovedparten af vælgerne slet ikke har ændret holdning til Ole Sohn gennem den seneste måned. Der er givetvis en del vælgere, der alene på grund af hans fortidige støtte til et kommunistisk diktatur aldrig vil kunne finde på at stemme på ham.
Mens andre vil mene, at det umuligt kan være afgørende, hvorvidt Sohn det ene eller andet år som DKP-formand for tyve år siden forsøgte at rydde op i forhold til Sovjetunionen. Men samlet set vurderer halvdelen af de adspurgte, at sagen har skadet Ole Sohns troværdighed – hvilket er hovedproblemet for ham selv og regeringen.
Læs også: Ole Sohns møgsag belaster regeringen
Læs også Helle Ibs ugeanalyse "Venstres Voldsomme kovending" på side 20-25 i Børsen Lørdag
