Det er IBM, som styrer tingene i Egypten. Siges det i hvert fald – af ikke-egyptere. Og med et glimt i øjet.
I’et står for Inshallah – som betyder om Gud vil.
B’et står for Bukra – der betyder i morgen
Og M’et dækker over Ma’alesh, der kan oversættes med noget i retning af ”det gør da ingenting, det betyder ikke noget.”
Hvis det passer, at det er I, B og M, som svæver over Nilens vande, så giver det et billede af en egyptisk nationalkarakter, som siger, at der vel ingen grund er til at forhaste sig. Det, der ikke nås i dag, nås nok i morgen - eller en anden dag. Måske. Og hvis det ikke sker, så går det nok alligevel.
En aftale er ikke altid en aftale
Selvfølgelig passer det ikke helt. Men mange egyptere tager nu f. eks. ikke dét dér med mødetidspunkter så tungt.
Niels Østerberg, indehaver af Orana og gennem mange år flittig gæst i Egypten, hvor han efter en meget lang og træls proces er ved at have fået en fabrik op at stå, siger direkte, at man skal passe på, når en egypter siger ”Inshallah.”
”De siger det tit, men man skal spidse øren. Ofte er det første tegn på, at en indgået aftale måske alligevel ikke bliver overholdt. Og tilføjer de så oven i købet ”Bukra,” så ved man helt sikkert, at egypteren ikke leverer som lovet. Men det er jo sådan det er her, og det går da alligevel,” griner Østerberg og retter på moustachen.
Intet behov for ur
Adm. direktør Steen Bitsch, kartoffelselskabet Danespo, som også jævnligt er i Egypten for at møde sin kunde – en importør, som så afsætter de danske kartofler – fortæller, at han såmænd lige så godt kunne tage sit ur af, når han lander i Cairo, og først tage det på, når han er på vej hjem igen. For han har ikke rigtig noget at bruge det til under opholdet i det egyptiske.
”De kommer sjældent til tiden. Og det er altid på grund af morgentrafikken. Men her er det trods alt kun én time, man kommer for sent. I Libyen er det tre timer – og nogle gange kommer de slet ikke. Kan man ikke gå i et andet mode, når man er her, så skal man slet ikke være her. De kan heller ikke lide at sige nej til dig. Og så siger de ja – og tilføjer et inshallah,” griner Bitsch.
”Jeg tror såmænd næsten, at det mentalhygiejnisk er godt for mig at komme til Egypten ind i mellem. Man kan lige så godt slappe af, og det er da fantastisk at se så ustressede egypterne selv er. De har da ellers - om nogen grund - til at være stressede med den situation de og deres land er i,” konstaterer Steen Bitsch, mens vi mageligt tilbagelænede i solen venter på hans kunde på terrassen uden for Hotel Fairmont Heliopolis i den pæne del af Kairo.
Præcise egyptere findes
Da Tarek Mohamed, søn i familiefirmaet Domiatec Group, som er Danespos kunde, kun omkring en halv time forsinket ankommer og får en kop kaffe ved kanten af poolen, undskylder han i øvrigt mange gange: ”Det var så tæt trafik.”
For ikke at blive beskyldt for at være enøjede skal vi lige nævne, at der bestemt også er egyptere, som er helt anderledes. Den 30-årige familiefar Tamer Sayed, som i Egypten har været Børsens chauffør i en stor del af de mange timer, Deres udsatte medarbejder har tilbragt i bil og som regel i kø – er i hvert fald et eksempel på det modsatte.
Afgangstidspunktet bliver altid sat så tidligt, at vi trods de evigt tilbagevendende problemer med at finde bestemmelsesstedet i en storby uden præcise vejskilte og en kultur, hvor brug af GPS slet ikke er slået igennem, næsten hver eneste gang kommer alt for tidligt. Ofte til stor overraskelse for den, Børsen skal besøge.
”Men har jeg lovet at køre en kunde til et bestemt sted til et bestemt tidspunkt, så vil jeg hellere køre i god tid – og så tvinges jeg heller ikke til at køre stærkt og hasarderet for at nå frem,” siger Tamer – formentlig som den eneste i hele Egypten.
I’et står for Inshallah – som betyder om Gud vil.
B’et står for Bukra – der betyder i morgen
Og M’et dækker over Ma’alesh, der kan oversættes med noget i retning af ”det gør da ingenting, det betyder ikke noget.”
Hvis det passer, at det er I, B og M, som svæver over Nilens vande, så giver det et billede af en egyptisk nationalkarakter, som siger, at der vel ingen grund er til at forhaste sig. Det, der ikke nås i dag, nås nok i morgen - eller en anden dag. Måske. Og hvis det ikke sker, så går det nok alligevel.
En aftale er ikke altid en aftale
Selvfølgelig passer det ikke helt. Men mange egyptere tager nu f. eks. ikke dét dér med mødetidspunkter så tungt.
Niels Østerberg, indehaver af Orana og gennem mange år flittig gæst i Egypten, hvor han efter en meget lang og træls proces er ved at have fået en fabrik op at stå, siger direkte, at man skal passe på, når en egypter siger ”Inshallah.”
”De siger det tit, men man skal spidse øren. Ofte er det første tegn på, at en indgået aftale måske alligevel ikke bliver overholdt. Og tilføjer de så oven i købet ”Bukra,” så ved man helt sikkert, at egypteren ikke leverer som lovet. Men det er jo sådan det er her, og det går da alligevel,” griner Østerberg og retter på moustachen.
Intet behov for ur
Adm. direktør Steen Bitsch, kartoffelselskabet Danespo, som også jævnligt er i Egypten for at møde sin kunde – en importør, som så afsætter de danske kartofler – fortæller, at han såmænd lige så godt kunne tage sit ur af, når han lander i Cairo, og først tage det på, når han er på vej hjem igen. For han har ikke rigtig noget at bruge det til under opholdet i det egyptiske.
”De kommer sjældent til tiden. Og det er altid på grund af morgentrafikken. Men her er det trods alt kun én time, man kommer for sent. I Libyen er det tre timer – og nogle gange kommer de slet ikke. Kan man ikke gå i et andet mode, når man er her, så skal man slet ikke være her. De kan heller ikke lide at sige nej til dig. Og så siger de ja – og tilføjer et inshallah,” griner Bitsch.
”Jeg tror såmænd næsten, at det mentalhygiejnisk er godt for mig at komme til Egypten ind i mellem. Man kan lige så godt slappe af, og det er da fantastisk at se så ustressede egypterne selv er. De har da ellers - om nogen grund - til at være stressede med den situation de og deres land er i,” konstaterer Steen Bitsch, mens vi mageligt tilbagelænede i solen venter på hans kunde på terrassen uden for Hotel Fairmont Heliopolis i den pæne del af Kairo.
Præcise egyptere findes
Da Tarek Mohamed, søn i familiefirmaet Domiatec Group, som er Danespos kunde, kun omkring en halv time forsinket ankommer og får en kop kaffe ved kanten af poolen, undskylder han i øvrigt mange gange: ”Det var så tæt trafik.”
For ikke at blive beskyldt for at være enøjede skal vi lige nævne, at der bestemt også er egyptere, som er helt anderledes. Den 30-årige familiefar Tamer Sayed, som i Egypten har været Børsens chauffør i en stor del af de mange timer, Deres udsatte medarbejder har tilbragt i bil og som regel i kø – er i hvert fald et eksempel på det modsatte.
Afgangstidspunktet bliver altid sat så tidligt, at vi trods de evigt tilbagevendende problemer med at finde bestemmelsesstedet i en storby uden præcise vejskilte og en kultur, hvor brug af GPS slet ikke er slået igennem, næsten hver eneste gang kommer alt for tidligt. Ofte til stor overraskelse for den, Børsen skal besøge.
”Men har jeg lovet at køre en kunde til et bestemt sted til et bestemt tidspunkt, så vil jeg hellere køre i god tid – og så tvinges jeg heller ikke til at køre stærkt og hasarderet for at nå frem,” siger Tamer – formentlig som den eneste i hele Egypten.
