Stine Søndergaard er ansat som konsulent hos appudviklingshuset Nodes. Hun er uddannet civilingeniør inden for digitale medieteknologier med speciale i user experience. Tidligere har hun været ansat som teknisk projektleder og UX-specialist hos Bonnier Publications. Hos Nodes vil hun få ansvar for at følge projekter fra begyndelse til endeligt launch samt efterfølgende videreudvikling. Derudover skal Stine Søndergaard være med til at facilitere innovationsprint og rådgive kunder inden for UX.Søren Flodgaard Gjerrild er ansat som konsulent hos managementkonsulentfirmaet Valcon. Han har en kandidatgrad i økonomi og business administration fra Aarhus Universitet og har erfaring fra tidligere ansættelser hos Novo Nordisk og konsulentfirmaet Deloitte. Tidligere har han arbejdet som konsulent hos EY Advisory Services, hvor han arbejdede med alt fra it-strategi til risikoanalyse og risikostyring til organisationsstruktur. I sin nye stilling bliver Søren Flodgaard Gjerrild en del af forretningsområdet business performance leadership.