Der er udbrudt en decideret fløjkrig i bestyrelseslokalet i Parken Sport & Entertainment, efter at Flemming Østergaard alias Don Ø har forladt underholdningskoncernen. Men hvem har reelt kontrollen med selskabet?
På den ene side står de to hovedrige erhvervsmænd Karl Peter Korsgaard Sørensen og Erik Skjærbæk, der tilsammen ejer omkring 36 pct. af Parken-aktierne.
Især sidstnævnte har lagt en meget aggressiv stil for dagen i bestyrelseslokalet og er blevet upopulær blandt medlemmer af den anden 'fløj' bestående af Parkens bankforbindelse Nordea og den mangeårige storaktionær Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD).
Klassisk opgør
Ifølge kilder tæt på begivenhederne i Parken er der tale om et opgør mellem "akademikerne" og "de nyrige", skriver Jyllands-Posten.
De to parter forstår ikke hinanden.
Hvor de professionelle erhvervsfolk repræsenteret ved blandt andet bestyrelsesformand Lars Johansen - tidligere chef for FIH Erhvervsbank - og den nyudnævnte Jørgen Lindegaard - tidligere chef for SAS og ISS - har en lang horisont, så vil de to private storaktionærer se resultater nu og her.
De er skuffede over at være blevet 'lokket' til at investerer i en forretning, der mildest talt er i økonomisk krise, og derfor skal der strategiske tiltag på bordet, der kan vende den negative udvikling på bundlinjen, mener de.
Men hvem har så reelt magten? Især Erik Skjærbæk lægger ikke skjul på, at han vil sikre sig så stor medbestemmelse så muligt. Han har de seneste måneder købt op og købt op i Parken-aktierne og sidder nu på næsten 20 pct.
Hertil kommer Karl Peter Korsgaard Sørensens 16 pct., og når man tager med i regnestykket, at Parken selv sidder på en hel del Parken-aktier og at Parkens småaktionærer sjældent møder talstærkt op på generalforsamlingen, så begynder det at ligne en reel kontrol med selskabet for de to erhvervsmænd.
Hovedbankforbindelse
På den anden side, så sidder Nordea med det nok største trumfkort, skriver Jyllands-Posten.
Storbanken kan reelt trække tæppet væk under Parken, da banken er koncernens primære bankforbindelse. Dermed er Nordea reelt indehaver af aktiverne i Parken.
Problemet for storbanken er dog, at den stort set ikke kan gøre andet end at spille med musklerne, da det imagemæssigt vil være en alt for dårlig sag, hvis Nordea skyder en af Danmarks mest populære fodboldklubber i sænk.
Så magtkampen fortsætter indtil videre ufortrødent i bestyrelseslokalet på Østerbro...