Børsens leder onsdag den 26. november pegede helt rigtigt på nødvendigheden af både langsigtede og her-og-nu incitamenter for selvstændighedskulturen. Finansloven indeholder to elementer, som det vil være en god idé at holde nøje øje med: En ramme på 55 mio. kr. i 2004 og 50 mio. kr. årligt herefter til ligestilling af selvstændige og lønmodtageres fradrag for pensionsindbetaling, og til mere professionelle og erhvervsrettede 'væksthuse'. Rammen skal også betale en forhøjelse af grænsen fra medarbejderaktier fra 8.000 til 20.000 kr. årligt.