Hjælp til hjælpemidler
Der er brug for mange nye avancerede hjælpemidler til handicappede og andre med nedsat funktionsevne. Her ligger et stort marked for vågne IT- og elektronik-virksomheder
03. dec. 1997 KL. 00.00
Gem til senere
Hjælpemidler til mennesker med funktionsnedsættelse? Det er vist ikke vores bord. Sådan vil reaktionen sikkert være i mange danske IT- og elektronik-virksomheder, hvor ordet hjælpemiddel stadig forbindes med kørestole og indstillelige plejesenge. Forskningen i hjælpemidler er imidlertid nået så langt indenfor de seneste år, at højteknologiske danske virksomheder kan tjene penge på deres avancerede viden inden for f. eks. robotteknologi eller computerprogrammering.