ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Her er priserne på de nye iphones i Danmark

Endnu en gang sprænger Apple rammerne for priser på smartphones. De danske teleselskaber har endnu ikke opgivet priser, men ifølge mobil.nu kommer de nye Iphone 5s og 5c, som bliver sat til salg i Danmark 25. oktober, til at koste mellem 4600 kr. og 6999 kr.

Det er som altid muligt at vælge mellem 16, 32 og 64 GB lagerplads på Iphone 5s. Den billigere plasticmodel, Iphone 5c, bliver tilgængelig i 16 GB og 32 GB.  

Priserne er en anelse mere pebret end ved lanceringen af forgængeren Iphone 5. Dengang kostede den dyreste model 6800 kr. hvilket også var rekordhøj pris. 

Den meget omtalte fingeraftrykscanner og forbedret indmad, der gør Iphone 5s hurtigere end nogen anden iphone, er nogle af tilføjelserne til den nye generation, som uden tvivl er med til at presse priserne en smule op. 

Liste over de forskellige størrelser og priser

Iphone 5s:
16 GB – 5.399 kr.

32 GB - 6.199 kr.

64 GB – 6.999 kr.

Iphone 5c:
16 GB – 4.599 kr.

32 GB - 5.399 kr.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis