Har Politikens erhvervsredaktion en svaghed for vindmøller? Lefler Børsen for Arla? Og har BT's journalister et problem med DSB?
I en ny undersøgelse, som bringes i Mediemarked i dag, har analysehuset Infomedia gennemgået i alt seks dagblades omtale af 30 af landets mest prominente topchefer i 2013, og der er stor forskel på, hvem der får bedst - og værst - omtale i de enkelte medier.
Mens Berlingske, Jyllands-Posten og Børsen skrev flest positive artikler om Peder Tuborgh, adm. direktør i Arla, havde Politiken f.eks. flest rosende spaltemilimeter til den nye Vestas-direktør, Anders Runevad.
Hos formiddagsaviserne BT og Ekstra Bladet var det til gengæld Nils Smedegaard Andersen fra A.P. Møller-Mærsk og Thomas Borgen fra Danske Bank, der løb med mest positiv omtale.
Læs hele topleder-undersøgelsenher
Når det kommer til fordelingen af skurkeroller, er der lige så stor uenighed. Her har BT og Ekstra Bladet udset sig henholdsvis Jesper Lok fra DSB og Jørgen Vig Knudstorp fra Lego, mens Børsen har været mest kritisk over for Carlsberg-bossen Jørgen Vig Knudstorp. Størst enighed er der mellem Jyllands-Posten, Berlingske og Politiken, som alle tre har skrevet flest negative artikler om Tue Mantoni fra B&O.
Selvom der således er udbredt forskel på, hvordan landets topchefer opfattes ude på de enkelte redaktioner, er der dog nogle tendenser, der er værd at udpege, mener Lasse Skjoldan, senioranalytiker i Infomedia.
”Overordnet kan vi inddele medierne i tre. Den ene gruppe er tabloidaviserne BT og Ekstra Bladet. De skriver mest om topcheferne, hvis der en dårlig sag for en af de helt store topchefer. De er ofte også mere personlige end de øvrige medier, og tager også ofte medarbejdernes synsvinkel, især i forbindelse med fyringer," siger Lasse Skjoldan og giver et eksempel:
”F.eks. var Ekstra Bladet meget kritiske over for Jørgen Vig Knudstorp, da han foretog en større fyringsrunde på Lego i Billund sidste år. Overskrifterne var noget i retning af ”her går det godt – lad os fyre nogen”. Sådan en omtale er ikke godt for en topleders brand.”
”Den anden gruppe er de erhvervsorienterede, dvs. Børsen, Jyllands-Posten og Berlingske. De interesserer sig primært for resultater. Er der overskud eller underskud? Er det højere eller lavere end forventet? Alt efter resultaternes karakter ændrer topcheferne deres kommunikation, så de i højere grad selv tager sig af at kommunikere de gode resultater, mens det er underdirektørerne, der tager sig af de mindre prangende resultatfremlæggelser.”
Endelig er der Politiken, som kører lidt sit eget løb på erhvervsstoffet, mener Lasse Skjoldan.
”De er hverken et tabloid medie eller et decideret erhvervsmedie. De tager sig mere af de mere generelle debatter, f.eks. de omdiskuterede F1-lån, som bankcheferne Thomas Borgen og Anders Dam har været indblandet i eller Nils Smedegaard Andersens udmeldinger om behovet for et lavere dansk lønniveau," lyder det fra Infomedias senioranalytiker.
I en ny undersøgelse, som bringes i Mediemarked i dag, har analysehuset Infomedia gennemgået i alt seks dagblades omtale af 30 af landets mest prominente topchefer i 2013, og der er stor forskel på, hvem der får bedst - og værst - omtale i de enkelte medier.
Mens Berlingske, Jyllands-Posten og Børsen skrev flest positive artikler om Peder Tuborgh, adm. direktør i Arla, havde Politiken f.eks. flest rosende spaltemilimeter til den nye Vestas-direktør, Anders Runevad.
Hos formiddagsaviserne BT og Ekstra Bladet var det til gengæld Nils Smedegaard Andersen fra A.P. Møller-Mærsk og Thomas Borgen fra Danske Bank, der løb med mest positiv omtale.
Læs hele topleder-undersøgelsenher
Når det kommer til fordelingen af skurkeroller, er der lige så stor uenighed. Her har BT og Ekstra Bladet udset sig henholdsvis Jesper Lok fra DSB og Jørgen Vig Knudstorp fra Lego, mens Børsen har været mest kritisk over for Carlsberg-bossen Jørgen Vig Knudstorp. Størst enighed er der mellem Jyllands-Posten, Berlingske og Politiken, som alle tre har skrevet flest negative artikler om Tue Mantoni fra B&O.
Selvom der således er udbredt forskel på, hvordan landets topchefer opfattes ude på de enkelte redaktioner, er der dog nogle tendenser, der er værd at udpege, mener Lasse Skjoldan, senioranalytiker i Infomedia.
”Overordnet kan vi inddele medierne i tre. Den ene gruppe er tabloidaviserne BT og Ekstra Bladet. De skriver mest om topcheferne, hvis der en dårlig sag for en af de helt store topchefer. De er ofte også mere personlige end de øvrige medier, og tager også ofte medarbejdernes synsvinkel, især i forbindelse med fyringer," siger Lasse Skjoldan og giver et eksempel:
”F.eks. var Ekstra Bladet meget kritiske over for Jørgen Vig Knudstorp, da han foretog en større fyringsrunde på Lego i Billund sidste år. Overskrifterne var noget i retning af ”her går det godt – lad os fyre nogen”. Sådan en omtale er ikke godt for en topleders brand.”
”Den anden gruppe er de erhvervsorienterede, dvs. Børsen, Jyllands-Posten og Berlingske. De interesserer sig primært for resultater. Er der overskud eller underskud? Er det højere eller lavere end forventet? Alt efter resultaternes karakter ændrer topcheferne deres kommunikation, så de i højere grad selv tager sig af at kommunikere de gode resultater, mens det er underdirektørerne, der tager sig af de mindre prangende resultatfremlæggelser.”
Endelig er der Politiken, som kører lidt sit eget løb på erhvervsstoffet, mener Lasse Skjoldan.
”De er hverken et tabloid medie eller et decideret erhvervsmedie. De tager sig mere af de mere generelle debatter, f.eks. de omdiskuterede F1-lån, som bankcheferne Thomas Borgen og Anders Dam har været indblandet i eller Nils Smedegaard Andersens udmeldinger om behovet for et lavere dansk lønniveau," lyder det fra Infomedias senioranalytiker.
