Børsen Nytår har kigget indenfor på Marienborg, hvor udenlandske statsoverhoveder kan opleve en flig af dansk hygge – og hvor statsministeren holder sin nytårstale til nationen
Oprindelig var det et sommerhus – et af de små lystslotte, som 1700-tallets rige borgerskab byggede uden for Københavns volde. Og selv om hovedstaden for længst er vokset ud mod alle verdenshjørner, så ligger Marienborg stadig på en lysning – med udsigt over Bagsværd og Lyngby søer og afskærmet fra offentligheden af en mandshøj rododendronhæk.
Ikke en traditionel privatbolig. For siden den københavnske advokat og kunstsamler C. L. David i 1960 skænkede stedet til staten som bolig for statsministeren og til repræsentative formål for regeringen, har det været op til den siddende regeringsleder at bestemme, i hvilket omfang det i alt 1200 kvadratmeter store hus skal bruges.
Mens både Poul Schlüter og Poul Nyrup Rasmussen i pagt med giverens ånd boede der om sommeren, så har Anders Fogh Rasmussen valgt udelukkende at bruge det til repræsentation. På den måde får ikke mindst udenlandske statsledere et indblik i dansk hygge – og hvordan familien Danmark kunne indrette sig, hvis mulighed bød sig.
For selv om den fredede hovedbygning reelt er en del af Statsministeriet – til enhver tid klar til at tage imod gæster – så er den indrettet ud fra samme ånd som dengang, den fungerede som sommerbolig for C. L. David.
I pagt med tiden
Ganske vist er rumopdelingen ændret markant, siden staten lod arkitekt Peter Koch redesigne Marienborgs indre, så ti små rum blev til fire – og så fremdeles. En forvandling både i pagt med tiden og tilpas til, at hovedbygningen kunne bruges til det formål, giveren havde tænkt sig.
Også de to bevaringsværdige sidefløje, der blandt andet rummer et kontor og et par private rum til statsministeren, har været gennem en større renovering.
På den måde blev der skabt harmoni mellem behov og funktion.
Hovedbygningens talrige små rum er således forvandlet til modtageværelse – hvorfra nytårstalen sendes – havestue og spisestue i underetagen og pejsestue, bibliotek og mødelokale for statsmænd på første sal. Mens anden sal er indrettet som arbejdsrum til embedsmændene – med landets største billardbord som en reminiscens fra dengang, der var tid til og interesse for den slags.
I dag er det forklædt som bordtennisbord – uden at det dog har påvirket efterspørgslen. Så løven deroppe må klare sig i ensomhed.
Læshele artikleni dagbladet Børsen
Oprindelig var det et sommerhus – et af de små lystslotte, som 1700-tallets rige borgerskab byggede uden for Københavns volde. Og selv om hovedstaden for længst er vokset ud mod alle verdenshjørner, så ligger Marienborg stadig på en lysning – med udsigt over Bagsværd og Lyngby søer og afskærmet fra offentligheden af en mandshøj rododendronhæk.
Ikke en traditionel privatbolig. For siden den københavnske advokat og kunstsamler C. L. David i 1960 skænkede stedet til staten som bolig for statsministeren og til repræsentative formål for regeringen, har det været op til den siddende regeringsleder at bestemme, i hvilket omfang det i alt 1200 kvadratmeter store hus skal bruges.
Mens både Poul Schlüter og Poul Nyrup Rasmussen i pagt med giverens ånd boede der om sommeren, så har Anders Fogh Rasmussen valgt udelukkende at bruge det til repræsentation. På den måde får ikke mindst udenlandske statsledere et indblik i dansk hygge – og hvordan familien Danmark kunne indrette sig, hvis mulighed bød sig.
For selv om den fredede hovedbygning reelt er en del af Statsministeriet – til enhver tid klar til at tage imod gæster – så er den indrettet ud fra samme ånd som dengang, den fungerede som sommerbolig for C. L. David.
I pagt med tiden
Ganske vist er rumopdelingen ændret markant, siden staten lod arkitekt Peter Koch redesigne Marienborgs indre, så ti små rum blev til fire – og så fremdeles. En forvandling både i pagt med tiden og tilpas til, at hovedbygningen kunne bruges til det formål, giveren havde tænkt sig.
Også de to bevaringsværdige sidefløje, der blandt andet rummer et kontor og et par private rum til statsministeren, har været gennem en større renovering.
På den måde blev der skabt harmoni mellem behov og funktion.
Hovedbygningens talrige små rum er således forvandlet til modtageværelse – hvorfra nytårstalen sendes – havestue og spisestue i underetagen og pejsestue, bibliotek og mødelokale for statsmænd på første sal. Mens anden sal er indrettet som arbejdsrum til embedsmændene – med landets største billardbord som en reminiscens fra dengang, der var tid til og interesse for den slags.
I dag er det forklædt som bordtennisbord – uden at det dog har påvirket efterspørgslen. Så løven deroppe må klare sig i ensomhed.
Læshele artikleni dagbladet Børsen
