Henrik Topsøe, kendt forsker og tidligere bestyrelsesformand i Haldor Topsøe A/S, er afgået ved døden efter flerårige kræftsygdom. Henrik Topsøe blev 74 år gammel.
Det har kemivirksomheden Haldor Topsøe oplyst på vegne af familien.
Henrik Topsøe var uddannet kemiingeniør fra Ingeniørakademiet i København i 1967. Han blev ansat i sin fars virksomhed Haldor Topsøe A/S i 1974, hvor han arbejdede sig op. Henrik Topsøe blev med tiden anerkendt som en af de førende forskere i verden inden for katalyse.
I det officielle mindeord skriver selskabet:
“Først og fremmest var Henrik Topsøe en internationalt anerkendt videnskabsmand og forsker. Der stod enorm respekt om ham i den videnskabelige verden. Han blev anset for en af verdens vigtigste forskere inden for katalyse med over 180 artikler bag sig og samtidig én af de mest citerede forskere på feltet.”
Kollegaerne i Haldor Topsøe har flere positive adjektiver, der beskriver den anerkendte videnskabsmand.
“Beskeden, intelligent, analytisk – og hyggelig. Det er nogle af de ord, som kolleger og omverdenen igennem tiden har hæftet på Henrik Topsøe. Han blev igennem en menneskealder kendt og afholdt som en empatisk, interesseret og social kollega i Topsøe, med stor integritet og medfølelse, uanset hvilken relation man måtte have til ham”.
Henrik Topsøe sov ind fredag d. 9. august. Lørdag d. 10. august ville han være fyldt 75 år.