Stik imod de hidtidige meldinger overvejer regeringen at nedsætte en skattekommission, der skal bane vej for den bebudede skattereform, erfarer Børsen.
Tanken med en skattekommission er, at den kan være med til at gøde jorden og få debatten i gang om, hvordan regeringen kan skrue sin reform sammen.
Der er endnu ikke truffet en beslutning om en kommission, men overvejelserne i regeringstoppen går på, at der skal nedsættes en hurtigt-arbejdende skattekommission, der i løbet af 2012 kan komme med sine bud. De politiske forhandlinger om en reform skulle så begynde i det tidlige efterår 2012.
Udskyder skattereform
Hidtil har dele af regeringen styret efter, at en skattereform kunne gennemføres allerede til foråret, men det kommer næppe til at ske. Det første halvår af 2012 bliver særdeles hektisk med overenskomstforhandlinger, vigtige trepartsforhandlinger og ikke mindst det danske EU-formandskab.
Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) har tidligere afvist, at regeringen ville nedsætte en skattekommission, men det overvejes alligevel i øjeblikket i regeringstoppen.
Læs også: Flad skat kan give 55.000 job
Tre pejlemærker
En skattekommission vil i givet fald skulle operere ud fra de tre pejlemærker, som SRSF har opstillet i sit regeringsgrundlag:
Reformen skal sænke skatten på arbejde ”markant”, den skal have en ”rimelig social balance” og desuden være ”fuldt finansieret”.
Derudover skal effekten være en forøgelse af arbejdsudbuddet med 7000 personer frem til 2020 – og en varig styrkelse af de offentlige finanser med tre milliarder kroner.
Den store test
Skattereformen kan blive et af de absolut mest væsentlige initiativer, som den nye regering gennemfører. Den bliver samtidig den helt store test på, hvorvidt det lykkes at gøre op med ti års blokpolitik i den økonomiske politik. Håbet i regeringen er at få de borgerlige partier med – fremfor en smal reform alene med Enhedslisten som partner.
I regeringen har man derfor med glæde notereret sig de ”blødere” toner fra Venstre og De Konservative omkring skattestoppet. De to partier har i forbindelse med de aktuelle finanslovforhandlinger signaleret, at man ikke længere er helt så kategoriske i afvisningen af at medvirke til noget, der indebærer, at nogen skatter eller afgifter bliver sat op.
Kommissorium afgørende
Vælger regeringen at nedsætte en skattekommission, vil interessen ikke blot samle sig om sammensætningen men også om, hvordan det præcise kommissorium bliver.
Den seneste skattekommission, som Anders Fogh Rasmussen (V) nedsatte som statsminister i begyndelsen af 2008, havde omkring et år til at arbejde under den tidligere socialdemokratiske minister Carsten Kochs ledelse. Pejlemærkerne for kommissionen dengang mindede meget om den nuværende regerings overskrifter i regeringsgrundlaget: Blandt andet skulle skattereformen ”fremme regeringens ambitioner på klima- og energiområdet.”
Også dengang lød kravet, at reformen samlet set skulle være ”fordelingsmæssigt afbalanceret”. Man opererede ligeledes med en ”markant reduktion” af skatten på arbejde som den nuværende regering – men det blev præciseret, at det ”herunder” gjaldt den ”sidst tjente krone”.
I Foghs kommission blev det understreget, at der ikke skulle røres ved ejendomsværdiskatten. Men udspillet - og den endelige skattereform - fik alligevel betydning for boligejernes beskatning, fordi rentefradraget bliver trappet ned over en årrække.
Indeværende periode
SRSF har i regeringsgrundlaget lovet ikke at røre ved boligskatter og rentefradrag i ”indeværende valgperiode”. Men det behøver ikke at være ensbetydende med, at der ikke kommer til at ske noget med boligskatterne på den anden side af et valg – som led i en skattereform.
Ender regeringen med at nedsætte en ny skattekommission, fremfor bare selv at spille ud med et forslag til en skattereform, kan den være helt sikker på, at ikke mindst formuleringer i kommissoriet om boligskatter og rentefradrag vil blive nærlæst.
Læs også: Derfor vil Sass-sagen ikke dø for Helle Thorning
Læs flere artikler om politik og økonomi her
Tanken med en skattekommission er, at den kan være med til at gøde jorden og få debatten i gang om, hvordan regeringen kan skrue sin reform sammen.
Der er endnu ikke truffet en beslutning om en kommission, men overvejelserne i regeringstoppen går på, at der skal nedsættes en hurtigt-arbejdende skattekommission, der i løbet af 2012 kan komme med sine bud. De politiske forhandlinger om en reform skulle så begynde i det tidlige efterår 2012.
Udskyder skattereform
Hidtil har dele af regeringen styret efter, at en skattereform kunne gennemføres allerede til foråret, men det kommer næppe til at ske. Det første halvår af 2012 bliver særdeles hektisk med overenskomstforhandlinger, vigtige trepartsforhandlinger og ikke mindst det danske EU-formandskab.
Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) har tidligere afvist, at regeringen ville nedsætte en skattekommission, men det overvejes alligevel i øjeblikket i regeringstoppen.
Læs også: Flad skat kan give 55.000 job
Tre pejlemærker
En skattekommission vil i givet fald skulle operere ud fra de tre pejlemærker, som SRSF har opstillet i sit regeringsgrundlag:
Reformen skal sænke skatten på arbejde ”markant”, den skal have en ”rimelig social balance” og desuden være ”fuldt finansieret”.
Derudover skal effekten være en forøgelse af arbejdsudbuddet med 7000 personer frem til 2020 – og en varig styrkelse af de offentlige finanser med tre milliarder kroner.
Den store test
Skattereformen kan blive et af de absolut mest væsentlige initiativer, som den nye regering gennemfører. Den bliver samtidig den helt store test på, hvorvidt det lykkes at gøre op med ti års blokpolitik i den økonomiske politik. Håbet i regeringen er at få de borgerlige partier med – fremfor en smal reform alene med Enhedslisten som partner.
I regeringen har man derfor med glæde notereret sig de ”blødere” toner fra Venstre og De Konservative omkring skattestoppet. De to partier har i forbindelse med de aktuelle finanslovforhandlinger signaleret, at man ikke længere er helt så kategoriske i afvisningen af at medvirke til noget, der indebærer, at nogen skatter eller afgifter bliver sat op.
Kommissorium afgørende
Vælger regeringen at nedsætte en skattekommission, vil interessen ikke blot samle sig om sammensætningen men også om, hvordan det præcise kommissorium bliver.
Den seneste skattekommission, som Anders Fogh Rasmussen (V) nedsatte som statsminister i begyndelsen af 2008, havde omkring et år til at arbejde under den tidligere socialdemokratiske minister Carsten Kochs ledelse. Pejlemærkerne for kommissionen dengang mindede meget om den nuværende regerings overskrifter i regeringsgrundlaget: Blandt andet skulle skattereformen ”fremme regeringens ambitioner på klima- og energiområdet.”
Også dengang lød kravet, at reformen samlet set skulle være ”fordelingsmæssigt afbalanceret”. Man opererede ligeledes med en ”markant reduktion” af skatten på arbejde som den nuværende regering – men det blev præciseret, at det ”herunder” gjaldt den ”sidst tjente krone”.
I Foghs kommission blev det understreget, at der ikke skulle røres ved ejendomsværdiskatten. Men udspillet - og den endelige skattereform - fik alligevel betydning for boligejernes beskatning, fordi rentefradraget bliver trappet ned over en årrække.
Indeværende periode
SRSF har i regeringsgrundlaget lovet ikke at røre ved boligskatter og rentefradrag i ”indeværende valgperiode”. Men det behøver ikke at være ensbetydende med, at der ikke kommer til at ske noget med boligskatterne på den anden side af et valg – som led i en skattereform.
Ender regeringen med at nedsætte en ny skattekommission, fremfor bare selv at spille ud med et forslag til en skattereform, kan den være helt sikker på, at ikke mindst formuleringer i kommissoriet om boligskatter og rentefradrag vil blive nærlæst.
Læs også: Derfor vil Sass-sagen ikke dø for Helle Thorning
Læs flere artikler om politik og økonomi her
