Raske ældre er i søgelyset, når politikerne skal finde kilder til at finansiere efterårets plan om skattelettelser og bedre kernevelfærd. Trods løfter om det modsatte er politikerne ofte gået efter at trække flere arbejdstimer ud af de midaldrendeDa Lars Løkke Rasmussen i tirsdags i Folketingets spørgetime blev presset af de andre partiledere til at gå i detaljer om regeringens planer i den økonomiske politik, vakte særligt ét spørgsmål opsigt. Enhedslistens afgående frontfigur, den skarpe Johanne Schmidt-Nielsen, gik hårdt til statsministeren og henviste til en artikel i Ekstra Bladet. Her havde Venstres finansordfører Jacob Jensen sat ord på de spekulationer, der har kørt i nogen tid på Christiansborg om forhøjelse af danskernes tilbagetrækningsalder.